Storbritanniens ambassadør i Washington, Kim Darroch, måtte smide håndklædet i ringen. Darroch forstod at spillet var tabt da Boris Johnson nægtede at sige god for ham under tv-debatten tirsdag.
Men Theresa May, Jeremy Hunt og den øverste embedsmand i Foreign Office, sagde god for ham. De anså ham for at være et eksempel på det bedste ved britisk diplomati.
Det siger noget om hvor dybt Storbritannien er faldet siden Margareth Thatchers dage.
Det samme kan siges om Danmark.
Danmark befinder sig på samme kurs: Landet har åbnet sig mod et EU der misbruger ordene fællesskab og demokrati og bruger dem som en maske for en magtpolitik, der er antidemokratisk af natur: Her er ingen respekt for egenart og national suverænitet. EU bruger del og hersk princippet og påtvinger landene dysfunktionelle indvandrere for at svække den nationale sammenhængskraft.
Dinesh D’Souza hedder en amerikaner med indiske rødder, der har lavet en film om Demokraterne og slaveriet. Det var ikke Republikanerne der holdt slaver, det var Demokraterne.
Efter ophævelsen af slaveriet drog de sorte nordover. Men der havnede de på offentlig forsørgelse. Demokraterne så deres mulighed for at skabe en ny afhængighed. De sorte fik penge mod at stemme på Demokraterne.
Spillet har foregået helt op til vor tid, hvor Trump var den første det lykkedes at slå en breche i muren. Demokraterne er livsens rædde for at de sorte skal blive lønmodtagere og få selvrespekt.
De sorte var tilbage på Plantagen. Noget af det samme gælder dagens europæere. De har opgivet deres frihed for offentlig støtte og de med penge for komfort. Men begge grupper har solgt deres frihed.
Når islam kommer ind i billedet udvikler disse mennesker sig til slaver.
Slave vil sige at man ikke længere er en fri mand.
Den politiske elite i Vesten hader Donald Trump, fordi han truer deres magtspil. Han giver menneskene selvrespekten tilbage. Du bestemmer selv hvad du tror på, hvordan du vil opdrage dine børn, og du har ret til at forsvare dig og dit. Det er de gamle dyder fra frontier-landet USA der kommer til hæder og værdighed. De er ikke så vældig forskellige fra dem, der skulle til for at overleve i Norden, som landmand eller fisker.
Eliten i Vesten lever i en helt anden verden. De tror de har vundet kampen om historien og at der ikke findes andre muligheder. Nu hvor Trump viser det er muligt, går de i panik. De sviner ham til som inkompetent og svag.
Men dette handler ikke om Trump. Det handler om en europæisk elite der er lige så dekadent som den franske adel før revolutionen.
Alt kan ske.