Kopierede/fra hoften

Fra jysk.tvs interview med Pia Kjærsgaard i 2010

Vagtchef ved Nordsjællands Politi Dan Houtved udtrykte sig overordentligt tvetydigt til BT, hvad medførte en veritabel shitstorm mod Pia Kjærsgaard. Ikke kun i Twitterland, men eksempelvis også i dagens udgave af ‘Det Lille Mememageri’ på Radio24syv, hvor studievært Maya Tekeli tørt konkluderede, at de flaske- og stenkastede ikke var udlændinge: “Det finder vi så hurtigt ud af, at det er det ikke.”

Der var nu intet at komme efter, og BT afliver selv politiets digitale brandslukning. En anonym politibetjents beretning kan læses nederst i denne post. Fra BT.dk – Charlotte så indvandrere kaste flasker efter studentervogn: ‘Det virkede, som om de var jaloux’.

 

“Hun gik aftentur i området med sin hund fredag aften, da hun pludselig så en studentervogn komme under angreb. De personer, hun så, var – med en enkelt undtagelse – unge med anden etnisk herkomst.

Jeg så en gruppe på seks til syv personer. Den ene var dansker, mens de andre havde anden etnisk herkomst end dansk. Da der kom en lastbil med studenter, stod de oppe på Nordre Strandvej og ventede på dem, og så tyrede de ølflasker og en sprutflaske direkte ind på studenterne,’ fortæller hun. …

Nordsjællands Politi bekræfter anmeldelsen, der indløb kl. 21.34. Politiet bekræfter også, at der er tale om to forskellige grupper af unge: Én, der angreb studentervognen, og én, der senere fik bøderne.

… Da hun kom hjem, ringede hun til politiet, som ankom til stedet i løbet af fem minutter.

Hun hørte senere fra en veninde, at nogle ‘mørke fyre’ var stimlet sammen om betjentene, og at et par af dem også havde kastet ting efter dem.

Charlotte Karlsson tror selv, at fyrene med flaskerne var forsvundet, da politiet nåede frem.”

“Jeg var en af de betjente, der var tilstede i Ålsgårde fredag aften (…) Da politiet ankom, var der en gruppe drenge med indvandrerbaggrund på ca. 10 stk., der havde gjort kasteskyts klar ved vejen, som formentlig skulle bruges, hver gang der kørte en studenterbil forbi. Da patruljevognen kørte forbi dem, blev der kastet flasker efter den i stedet.” (Personlig besked til Nye Borgerliges Mette Thiesen, 1. juli 2019)