Strom Thurmond repræsenterer en forgangen tid, men han er nyttig når det gælder om at rense ud i Amerikas politiske liv. Det skal blive et spændende syn at se om Biden tør trække de distinktioner op, når statuer fjernes og skoler døbes om, fordi deres meninger ikke stemmer med dagens.

Joe Biden forsøgte at sige at et menneske er mere end sine meninger og at livet ændrer folk. Han brugte en kendt tilhænger af raceskellet som eksempel, Strom Thurmond. Thurmond ændrede også synspunkt, men det spiller ingen rolle. I nat slog Kamala Harris Biden ned med et kølleslag.

Det er det mest giftige kort du kan bruge mod en anden politiker og tidligere statsadvokat i Californien, Kamala Harris, brugte det mod Joe Biden i nat. Harris udnyttede en åbning som Biden havde givet tidligere ved at sige at det politiske klima var mere samarbejdsorienteret tidligere. Biden brugte som eksempel to apartheidfolk fra Sydstaterne som det gik an at samarbejde med om andre spørgsmål.

Dermed stillede Biden sig åben for angreb og det var det Harris udnyttede i nat ved at anklage Biden for at sige god for racister.

Harris opnår flere ting: Hun giver et kølleslag til kandidaten som ligger foran hende. Hun frier samtidig til hovedfeltet blandt Demokraterne, som går til venstre i rasende fart. Identitetspolitik og såkaldt ”virtuesignalling” begyndte under Obama og er nu obligatorisk blandt Demokraterne. Det gælder om at bevise, at man tilhører en minoritet som fortjener at løftes frem på bekostning af majoriteten. Men akkurat som i Europa er majoriteten i færd med at miste sin førerstilling.

Brugen af racekortet mod Trump og Republikanerne er OK, men når man bruger det mod ens egne er det noget andet. Da kan racekortet blive et vetokort man bruger til at vippe folk ud. Og sådan har det været brugt længe. Akkurat som i det multikulturelle Europa. Racismekortet er trumf. Når man trækker det, gør det noget ved debatten.

Biden lagde an til selvmål

Biden gjorde en fejl i dagens politiske klima: Han forsøgte at være nuanceret når det gjaldt mennesker. Det er det ikke plads til. Biden trak Strom Thurmond frem, senatoren fra Sydcarolina, som repræsenterede raceskellet.

“I went to the Senate emboldened, angered and outraged at age 29 about the treatment of African-Americans in this country, about everything for a period in his life Strom represented. But then I met the man,” Biden said at the time.

Biden sagde at en personlighed kan være noget større og mere end uspiselige standpunkter. Han samarbejdede med Thurmond om andre spørgsmål. Det var der rum for. Det er der ikke i dag. Dermed gav han et stik til dagens Demokrater som saboterer Trump konsekvent.

Biden holdt en gravtale over Thurmond i 2003, hvor han roste senatoren for at have ændret mening og krydset over “til den gode side”.

Men bare det at rose et menneske, som har stået på den anden side, er utilladeligt i dagens USA. Det hjælper ikke om Thurmond har ændret synspunkt. Biden er fortabt.

Harris

Det er denne stemning Harris spillede på da hun trak frem hvordan hun som lille pige blev ”busset” til skolen. Hun associerer Biden med nej til ”bussing” og får sømmet ham op på væggen. Alle ved at det er vanskeligt at forsvare sig mod sådanne angreb. Biden kom ikke heldigt fra det. Harris havde forberedt angrebet på forhånd. I det samme øjeblik hun stak kniven i Biden, lagde hendes kampagnestab et billede op af hende som lille pige.

Medierne omtaler Harris som “sort”. Hun er datter af en mor fra Caribien og en far fra Indien. Hudfarve er blevet et politisk våben. Hvis man er noget andet end hvid har man et forspring. Det er de hvide, politisk korrekte journalister som har gjort at race er blevet et politisk våben. Nu rammer det en af deres egne. Ingen ved hvor bolden havner til sidst. Kandidater som Cory Booker bruger race ustandseligt. Angrebet på Biden siger noget om hvordan valgkampen mod Trump kommer til at blive.

Sårbare

Det, som gør sagen endnu mere kompliceret, er at Demokraterne har en mørk fortid når det gælder segregering. Det er ikke Republikanerne, der har været racisternes parti, det er Demokraterne. Dette er selvsagt en historie de foretrækker at holde undertrykt, men den trækkes frem mere og mere.

En anden kendt racist var Robert Byrd, senator fra Virginia. Byrd var medlem af Ku Klux Klan. Men også han blev beskyttet af Demokraterne længe efter at borgerretsbevægelsen vandt frem. Hillary Clinton roste ham. Da han døde havde også han anerkendt sine fejl og var blevet taget til nåde.

In 2010, Biden also eulogized the late West Virginia Democratic Sen. Robert Byrd, a former KKK member who later regretted that affiliation and described it as a mistake.

“Although I and my colleagues behind me revered the Senate, Robert C. Byrd elevated the Senate,” Biden said in his remarks in 2010.

By the time of his death, though, Byrd had allies even in the civil rights movement, with the NAACP at the time praising his legacy and his transformation from a former KKK member to a “stalwart supporter” of civil rights. Then-President Barack Obama, too, cited this evolution in honoring Byrd after he died.

Men i dagens politiske klima er der ikke noget, der hedder nåde. Her bliver alt brugt som kan bruges. Akkurat som nazisme bruges af Google mod jøder, som fx Ben Shapiro. Statuer fjernes og skoler døbes om, folk nægtes at tale på campus. Obama “lagde an” og Trump har fået Demokraterne til at gå amok.