Autonome Pernille Rosenkrantz-Theil til demonstration mod Den Danske Forening, Korsør, 1995
Den nye ministerliste er ude, og det ser skræmmende ud. Det siger sådan set alt, at man som borgerlig skal juble over at vi nu har fået Mattias Tesfaye som Udlændinge- og integrationsminister. Han var som ung aktiv i Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister (DKP/ML), men lyder relativ fornuftig i forhold til sit resortområde. Han er rundet af skurvognene, ikke humanoira.
På negativsiden må fremhæves Udenrigsminister Jeppe Kofoed, der som 34-årig tilbage i 2008 havde sex med en 15-årig pige i forbindelse med et kursus på Esbjerg Højskole. Dårlig dømmekraft, men jo nok ikke nødvendigvis noget der kommer til at præge hans ministerium.
Udnævnelsen af Pernille Rosenkrantz-Theil som Børne- og undervisningsminister er i den henseende mere problematisk. Hun har haft en tilknytning til erklærede militante Antifascistisk Aktion (AFA), faciliterende som aktiv i kommunistiske Enhedslisten et overfald på to ministre, og alene det, burde udelukke hende som ministeremne til evig tid. Hun er blevet mor, og har ganske givet ændret holdning, men er uegnet til en tillidspost på det niveau.
Joy Mogensen indvier den Erdogan-tro Ayasofya Camii-moské, Roskilde, 2018; Foto: Tilsendt, red.
Tilbage i 2011 blev eks-kommunisten Uffe Elbæk kulturminister, og denne gang var (den ligeledes homoseksuelle) Mogens ‘giv plads til Islam’ Jensen mediernes favorit. Det blev istedet den tidligere Joy Mogensen, der er gravid, som en konsekvens af den fertilitsbehandling, der gjorde hende til landets mest omtalte ’solomor’. Det er dog ikke regnebuer det hele. Det var hende der som borgmester i Roskilde kæmpede for en ny tyrkisk statsmoské i Roskilde. Skal røde kulturministre være kulturafviklere?