‘
STOP Fascist-Festen’, lørdagens venstreradikale råbemanifestation; Foto: Facebook
Det er svært at demonstrere mod en folkefest der holdes på privat grund langt ude i naturen, og lørdagens moddemonstration finder sted på Skanderborg Station fra 11.00 og frem. Kommunistiske Dagbladet Arbejderenfortæller, at demonstrationen er ‘ikke-voldelig’, og arrangeret af ‘Østjyske Antifascister’ og ‘Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination’.
De demonstrerer formelt imod ‘nationalkonservative, islam-hetzere og nazi-sympatisører’, der ‘vil feste’, netværke og lægge (skumle) ‘planer’. Nazister vil næppe føle sig hjemme blandt Tommy Robinson (tidl. leder af EDL, der havde en ‘Jewish devision’) eller norske Jan Høeg (der bekæmpede nazistisk besættelse under 2. Verdenskrig), men man forstår i sagens natur godt de ikke har det godt med folk for hvem anti-nazisme ikke bare er en mobiliserende parole.
Jeg kender ikke Østjyske Antifascister, men det lyder som et dække for århusianske venstreradikale. Politiet plejer at have styr på den slags, og helt sikkert også denne gang, hvor flere i arrangementet har politibeskyttelse på grund af trusler fra de venstreradikales kampfæller.
Fællesinitiativet mod Racisme og Diskrimination er relativ anonym, men det er eksempelvis John Ketelsen, en ‘ikke specielt troende’ kristen, der for år tilbage sad i bestyrelsen for Muslimsk Studenter Union. Det er folk som Peter Saxtrup Nielsen, aktiv i trotskistiske Socialistisk Arbejderparti, Enhedslisten mv, og tidligere har undervist unge revolutionære i ‘Marxistisk Grundskoling’. Vi er langt til venstre for virkeligheden.
“Et sammenrend af nationalkonservative, islam-hetzere og nazi-sympatisører i Danmark mødes den 22. juni tæt på Skanderborg. De vil feste og netværke og lægge planer.” (Dagbladet Arbejderen)