Nyt

Langt de fleste samfundsforskere, tør ikke fortælle sandheden om islam og indvandring af frygt for at blive udskammet som racist. Den ideologiske atmosfære på vestlige universiteter gør det ganske enkelt umuligt, at gøre karriere hvis man ikke har en form for ‘anti-racistisk diskurs’ integreret i alle konklusioner. De fleste vælger det sikre. At drikke af det uudtømmelige kulturmarxistiske trug.

Selverklærede anti-racister går ufatteligt meget op i pigmentering, og immunitet fås kun ved fødslen. Det er ikke tilfældigt, at den eneste danske sociolog der ikke lægger fingrene imellem er Mehmet Ümit Necef (f. Antalya, Tyrkiet). I Sverige har de økonomen Tino Sanandaji (f. Teheran, Iran), og i Tyskland har de blandt andet psykologen Kazim Erdogan (f. Gökçeharman, Tyrkiet).

Her lidt fra et interview med sidstnævnte i Politiken – Tyrkisk manderådgiver: Der er meget, som skal repareres (17. januar 2016).

“Året er startet dårligt for Kazim Erdogan. På sit lille kontor i Neukölln i Berlin lader han blikket glide rundt på sine mapper og bøger som for at søge svar eller trøst for skuffelsen. Så kigger han op og siger:

‘Siden begivenhederne i Köln nytårsaften, har jeg skammet mig. Når jeg kigger på mine tyske landsmænd, spørger jeg mig selv, hvilket billede de har af mig som indvandrer. Hvis det billede nogensinde har været positivt, er det knust nu. Vi er tilbage og skal starte ved nul. Der er meget, som skal repareres’, siger han så med tristhed i både krop og stemme. …

Siden han i 1974 kom fra en tyrkisk landsby til Berlin for at studere, har Kazim Erdogan været optaget af integration. I de sidste mange år har han endda arbejdet med det som psykolog i socialvæsenet i den bydel i Berlin, der traditionelt har størst problemer med indvandring, Neukölln. ..

‘Jeg kan ikke sige, at jeg var overrasket, snarere dybt skuffet. Jeg hører jo hver dag, hvordan unge mænd fra de lande taler om kvinder, kærlighed og sex. Jeg forstår, hvordan uvidenhed, et religiøst betinget kvindesyn og alkohol i fællesskab kan føre til sådan noget svineri. Men jeg synes ikke, at det er en undskyldning. De mænd har ikke noget at gøre i vores land. De har selv søgt om beskyttelse, men skader selv andre mennesker og de værdier og normer, som præger samfundet. Det er ikke noget tab at udvise sådanne mennesker’, siger han.”

2 svar til “Kazim Erdogan, tyrkisk psykolog: “Jeg hører jo hver dag, hvordan unge mænd fra de lande taler om kvinder…””

  1. JC-Jens Christian siger:

    Klog mand – dejligt m en mere som siger fra

  2. Niels P. siger:

    “Jeg forstår, hvordan uvidenhed, et religiøst betinget kvindesyn og alkohol i
    fællesskab kan føre til sådan noget svineri. Men jeg synes ikke, at det er
    en undskyldning. De mænd har ikke noget at gøre i vores land.”

    Så er der godt nok mange der skal udvises! Den tyrkiske psykolog er ikke særlig præcis, men får dog nævnt, at der er
    tale om uvidenhed og et religiøst betinget kvindesyn. Noget vi må antage
    er meget udbredt blandt muslimske indvandrere. Alkohol mener jeg ikke er værd at nævne, da også tyskerne på gaden nytårsaften har drukket.

    Men hvorfor kommer sådan noget svineri bag på mange? Fordi medier og eksperter og kvindeorganisationer har fortiet, at islam er en tilbagestående religion med et reaktionært kvindesyn, og fordi almindelige mennesker udskammes som racister og risikerer dom for det, hvis de ikke holder kæft.