Dan Parks har karikeret Antifas billedsprog med støvelen der knuser al modstand.



Læsø kunsthal er havnet i stormvejr, fordi de vil udstille kunstnerne Uwe Max Jensen og Dan Parks. Begge er forhadt af venstrefløjen og dermed benytter kunstnerne deres magt til at boykotte efterårets udstilling.

 De har stillet lederen Jon Eirik Lundberg et ultimatum: Fjern de to kunstnere eller vi skrider.

Det kan Lundberg selvsagt ikke gå med til. Hvis han det gør, har han givet de venstreorienterede et veto over hvad han må udstille. Så er det slut med “kontroversielle” kunstnere.

Tidligere var “kontroversiel” eftertragtet, men ikke efter at kunstnere på højresiden begyndte at eksperimentere. Hverken venstreorienterede kunstnere eller medierne vil “forstå” højreorienteret kunst, dvs. en kunst der bryder med politisk korrekthed.

Venstresiden svarer på grænseoverskridelsen med det, som altid har været dens svar på regelbrud: Censur og udelukkelse.

 I et åbent samfund er det taberens reaktion. Det lader sig ikke skjule. Venstresidens hegemoni er truet og de opfører sig som alle magthavere – de tyr til undertrykkelse.

 Det, at højrefløjen udstiller venstrefløjens sorte side, gør at venstrefløjen hader højrefløjen endnu mere.

 Læsø kunsthals leder, Lundberg, lader sig ikke rokke:

Håbet med udstillingen ‘Den politiske kunst’ har ifølge kunsthallens leder været, at den kunne medvirke til at nuancere billedet af den politiske kunstner.

– Jeg vil gerne have flyttet fokus fra kunstnerne og værkerne over på de reaktioner, de skaber. Alene navnene tænder gnisten. Jeg tror, der ligger langt mere stof i deres værker end det, man ofte bare kalder det ‘kontroversielle’, siger han i Kulturen på P1.

– Jeg vil også gerne sikre kunsthallens legitimitet. Hvad er dens rolle i samfundet? Jo, den producerer et offentligt rum, som ingen ejer. Et rum, hvor man kan reflektere kritisk, uddyber han.

 

Men det passer ikke kunstnere, for hvem venstresiden er deres et og alt. De vil lukke alt ned, der bryder med deres normer.

Til at hjælpe sig har de fået Trine Ross, der er magister i kunsthistorie og arbejder både som kunstanmelder og kunstdebattør.

Ross bruger sin faglige kompetence til at legitimere censuren.

-Nu kan jeg jo ikke udtale mig på kunstnernes vegne, men jeg mener, at med frihed følger også retten til at sige nej tak – i dette tilfælde til at udstille et sted, som kort forinden har vist værker, man ikke ønsker at blive associeret med, siger hun.

Her udvides venstresidens magtsfære til også at gælde den forudgående udstilling: De, der kommer efter, kan blive smittet efterfølgende.

 De er lige så imperialistiske som ayatollah Khomeini, der udstrakte sin fatwa til at gælde også ikke-troenedes lande.

Venstresiden operer nu med sine egne fatwaer, der minder om imamernes.

 Også renheden har Ross til fælles med ayatollaherne.

Det er en vidunderlig genopvækkelse af et udtryk vi forbinder med pietistisk kristendom:
 Selvom der er tale om to forskellige udstillinger, ville der let kunne ske en slags sammenblanding, og her har de unge kunstnere altså prioriteret at holde deres sti ren. Og det kan jeg sådan set godt forstå.
Renheden er nu et politisk begreb. Man skal ikke associeres med højresiden.

 Medierne bidrager til udstødelsen ved hele tiden at minde om at de to kunstnere er dømt for “vold” og racisme.

Dan Parks er ellers blevet tævet af Antifa flere gange.

Grunden til hadet mod de to er nok, at Uwe Max Jensen stiller op som kandidat for Stram Kurs i Nordjylland. Dan Parks har lavet en valgplakat for ham.

Udstillingen “Den politisk kunst” åbner 7. juni. Foruden de to rebeller omfatter den Ai Weiwei, Lars Vilks og Banksy.

Drama på Læsø: Kunstnere kræver kontroversielle værker fjernet fra galleri

En udstilling om politisk kunst har skabt røre på den lille ø i Kattegat.;