Nyt

For nylig talte den konservative spidskandidat til Europaparlamentsvalget Pernille Weiss over sig da hun i Berlingske slog til lyd for at Europa skulle modtage 10 millioner afrikanske migranter.

Berlingske – K-spidskandidat vil styrke EUs samarbejde med Afrika: »10 mio. migranter skræmmer mig ikke

»Vi kommer i EU til at mangle over 10 millioner par hænder de kommende år,« siger Pernille Weiss og fortsætter:

»Hvis vi koldt og kontant ser på, hvor der i fremtiden vil være en overbefolkning, og hvor befolkningen skrumper, så siger det sig selv, at vi må se på den bedst mulige måde at få stimuleret til, at folk er der, hvor der er plads til dem og brug for dem. Og hvor der er en samfundsstruktur, der tager imod dem med et godt udgangspunkt i stedet for, at vi ser migranter som en trussel,« siger Pernille Weiss.

»Når vi kommer på den anden side af valget 26. maj, og der er etableret en ny EU-Kommission, så skal der udarbejdes en fælles migrationspolitik,« siger Pernille Weiss.

Hun anerkender, at det er et nationalt anliggende, hvilken arbejdskraft man vil importere, men EU bør spille en større rolle og gøre migrationen mulig.

»Alle skal være velkomne. Og vi skal have nogle ordentlige hoveddøre omkring Europa, som vi kan være trygge ved, og som sikrer, at der kun kommer dem ind i vores hus, som er ventet og velkomne. Sådan skal det være i Europa,« siger Pernille Weiss med en henvisning til at slogan fra Region Hovedstaden:

»Dem, der kommer hertil, skal være »ventet og velkomne«, og der skal være en klar og tydelig struktur for, hvordan man kommer ind. Og hvordan man forlader Europa igen, hvis der ikke længere er arbejde.«

Artiklen var dog dårigt nok bragt i avisen før både Søren Pape og Naser Khader tog afstand fra forslaget

Politiken – Konservative i oprør over spidskandidat: »Jeg spildte kaffe ned ad mig selv i morges af ren forbløffelse over Pernille Weiss«

DR – Pape undsiger K-spidskandidat: Vi vil ikke have millioner af afrikanere til Europa

Pernille Weiss påstod hun var blevet “misforstået”

Men katten er ude og der gik ikke længe før f.eks. forfatteren Jens Chr. Grøndahl i Altinget.dk slog til lyd for, at Europa havde brug for masseindvandring for at holde eksporten igang og passe de dødende europæere:

Ud fra en kølig, demografisk betragtning giver det god mening at vende blikket mod syd. Fødselstallet daler, og vi europæere bliver ældre og ældre. Der skal noget mandskab til at hejse os op og trille os rundt og klappe os på kinden.

Der bliver også brug for nogen til at passe produktionen, skabe velstand og lade sig beskatte, hvis der skal være råd til al den omsorg, vi forventer at kunne se frem til, når vi erklærer os nedslidte og tilbagetrækningsparate.

Nu var det ikke Pernille Weiss’ synspunkt, at vi skal redde hele verden ved at slå dørene op for alle. Som borgerlig politiker tænkte hun først og fremmest på det erhvervsliv, der bidrager til at finansiere velfærdssamfundet.

Hvad er det i os danskere? Bernard-Henri Lévy tog H.C. Andersen i hånden, da han gav Skuespilhusets publikum sin analyse af den danske xenofobi. Han sammenlignede med Prinsessen på Ærten. Det er lige meget, hvor mange åndelige dynejakker DF’s vælgere tager på, forklarede han. En enkelt fremmed vil være nok til at holde dem søvnløse.

Ifølge Lévy er det med andre ord ikke antallet, det kommer an på. Ikke flodbølgen af muslimer, der angiveligt skulle være i færd med at drukne kristenheden og den demokratiske civilisation. Ikke Pernille Weiss’ 10 millioner afrikanere.

Det er synet af mørk hud, det er bare tanken om den fremmede.

Lévy nævnte terroristen i Christchurch og påpegede, at kun én procent af New Zealands befolkning er indvandrere. Han mindede om chauvinismen i Ungarn, hvor borgerne knap nok har mødt en eneste migrant.

Altinget – Jens Chr. Grøndahl: Pernille Weiss må ikke have ret, men det har hun

Artiklen blev hurtigt liket af Stine Bosse der er formand for EUs lobbyorganisation i Danmark, Europabevægelsen og den meget anvendte “ekspert” Marlene Wind.