Israelerne følger meget nøje med på hvad der sker med jøder i Europa. Skæbnen til Mireille Knoll, der overlevede Holocaust, men blev dræbt af sin muslimske nabo i Paris, gjorde dybt indtryk. Nu ser de noget tilsvarende i Helsingborg.

Medierne ser helst at verden boykotter Melodi Grand Prix i Tel Aviv, men må finde sig i at israelerne har bedre kontrol med sikkerheden end vesteuropæerne selv har.

Israelerne er heller ikke så fordomsfulde som vesteuropæerne er overfor Israel. Af en enkel grund: Det handler om liv og død. Israelske medier følger meget nøje med i hvad der sker med jøderne i Vesteuropa. De ser noget som det officielle Europa benægter.

De forstår betydningen af knivattentatet i Helsingborg. Svenske medier ønsker ikke at vide noget. Svensk politi er blevet politiseret og har til opgave at dæmpe chokbølgerne.

Hadefuldt at fokusere på had

Da det at udtrykke antisemitisme i det socialdemokratiske Norden takseres som hadefuldt, må vi gå andre steder hen efter information om angrebet.

Det har en forhistorie: Hvordan ser det ud i Helsingborg? Drives der antisemitisk propaganda i byen? Fra hvem? Det er når man stiller disse spørgsmål, at man får de svar, som forklarer mediernes tavshed.

For nylig blev imamen Samir El Rifai tiltalt for «hetz mod folkegruppe» for en tale han holdt for to år siden. Den var fuld af klassisk antisemitisk salafisme: Jøder blev omtalt som «aber og svin».

Muligt motiv

Under talen skal Samir El Rifai være kommet med flere antisemitiske udtalelser. Han har blandt andet sagt at jøder er aberne og svinenes afkom og at jøderne ikke viger tilbage for at lyve, det har de gjort mod flere folkeslag, selv mod Mohammeds folk.

Efter talen indgaves tre politianmeldelser om ”hetz mod folkegruppe”. En af anmeldelserne kom fra den jødiske forsamling i Helsingborg.

– Det er jo ekstra bekymrende når en religiøs leder udtrykker sig sådan, har Josefin Thorell, ordførende for den jødiske forsamling i det nordvestre Skåne, tidligere sagt til Kvällsposten.

Her ligger et muligt motiv for mandagens knivattentat: den 29-årige angreb den 60-årige kvinde mens hun var på vej til sit arbejde som sekretær for den jødiske forsamling i Helsingborg. En helt væsentlig information. Troligt går kvinden den samme rute hver dag. For en lokalt bosat er det ikke vanskeligt at identificere vedkommende. Det er derfor helt misvisende når politiet går ud og oplyser at de to ikke kendte hinanden. Man behøver ikke kende hverandre personligt for at vide hvem den anden er.

Rifais tale fik «meget stor spredning» via nettet, ifølge anklageren. Han risikerer to års fængsel. Imamen har beklaget udtalelsen og sagt den strider mod islam. Hvorfor siger salafistiske prædikanter så det samme, om og om igen?

Imamen siger han tilfældigvis kom forbi demonstrationen og genkendte flere af deltagerne. Derfor tog han ordet.

-Knus zionismen

Det socialdemokratiske ungdomsforbund i Malmø råbte 1. maj «knus zionismen». Den jødiske forsamling siger at det opfattedes som en godkendelse af at den jødiske stat skal knuses.

Det er ikke første gang ungdomspartiet har fået kritik for antisemitisme. Men intet sker.

Problemet forsvinder af sig selv: Jøderne forsvinder.

Antallet af medlemmer i den jødiske forsamling i Malmø mindskes stadigt for hvert år der går.

I begyndelsen af 1970-tallet fandtes der 2500 medlemmer. I januar forrige år var antallet nede på godt 500.

Expressen havde 6. maj et interview med Salomea, en 19-årig som ikke vil tie.

Hendes søster mishandledes, familien udsattes for had – og selv måtte hun tænke over hvad hun tog på når hun gik ud.

Bare fordi hun er jøde.

Salomea, 19, vil nu have samfundet til at tale om antisemitismen, som tvinger stadig flere til at flytte fra deres hjem.

– Vil jeg leve et åbent jødisk liv ser jeg ingen fremtid i Malmø, siger hun.

Tavsheden lammer

Men heller ikke Expressen tør udpege hvem det er, der trakasserer jøder i Malmø så de må flygte.

Med kontot, som drivs av Salomea själv men sponsras av organisationen Malmö mot diskriminering, vill hon visa på hur utsatt tillvaron som jude i Sverige kan vara i dag.

– Rädslan blev besvarad när min syster misshandlades för tre år sedan, för att hon är öppen judinna. Hon var tolv år gammal.

– Sedan dess har både hon och familjen fått ta emot hat. Min syster har fått höra väldigt mycket via sociala medier. Folk skriver att hon ”skulle dött i andra världskriget”, ”jävla jude”, saker som de flesta judar har fått höra.

Læserne ved: Hvem er det, der står bag, når det ikke er Sverigedemokraterne eller andre fra højrefløjen? Havde det været nogen derfra ville det have været forsidestof. Når gerningsmændene ikke navngives skyldes det bare én ting: Det må man ikke. Det er tabu.

Dermed er Expressen medskyldig i at problemets kerne ikke nævnes.

Problemet bliver «mindre» når jøderne drager bort

Og jøderne pakker i stilhed sammen og rejser deres vej.

– Det är helt sjukt hur annorlunda det är nu jämfört med för bara några år sedan. Folk tror att det har blivit bättre, men det är för att vi är så få kvar. Oftast är det vi som inte öppet visar att vi är judar som är kvar, medan de andra redan har stuckit härifrån.

Der er langt fra Helsingborg til Tel Aviv, men ikke længere end at israelske medier forstår sammenhængen. Men vore medier og politikere, tør ikke se den i øjnene.

En dag kan det blive dem, der pakker sammen og forsvinder i all stilhed.