Kopierede/fra hoften

Lørdag middag blev det tilladt at hænge valgplakater op rundt omkring i landet. Vi blev ikke helt færdige i Hinnerup-området, og der fortsættes i morgen. Nu skal der drikkes et par velfortjente pilsnere.

En af grundene til at jeg hører en del samtaleradio, er det simple faktum, at det foregår med et mindre fintmasket filter. Når Ekstra Bladet gør en førtidspensionist landskendt med overskriften: ‘Claus stemmer på Paludan‘, så havde man næsten forventet overskriften tre dage senere ‘Claus har fortrudt: Paludan er ligeglad med mig‘. Nu var Paludan ‘en dårlig parodi på Adolf Hitler’, idet han tilsyneladende ville skære i førtidspensionisters ydelser. Af samme årsag overvejer Claus nu Nye Borgerlige… Ingen blev klogere om noget. Ja, faktisk blev vi alle dummere.

I radioen er det sværere at redigere i virkeligheden. Folk taler mere frit, ikke mindst folk der ikke er medietrænede. Den gode René Fredensborg er tilbage på Radio24syv med programmet ‘Den Blå Bog’. I programseriens første afsnit havde han blandt andet filminstruktør Søren Fauli i studiet, under en debat om Rasmus Paludan og partiet Stram Kurs. Det blev yderst interessant.

Første lytter der ringede ind var en Tayfun Ewald Kragh fra Køge, der fortalte, at han er det synlige resultat af et forhold mellem en dansk kvinde og en tyrkisk mand. Trods det danske efternavn, forventede man det værste.

Fordommene holdt ikke stik. Tayfun var måske nok halvt tyrkisk, født som muslim, men var konverteret til Kristendommen, og havde absolut ingen sympati med den fremherskende tolerante ‘mødes på midten’-tankegang’. Han tog vag afstand fra Paludan et par gange, men stod op for Paludans overordnede pointer. At vi er danskere, og skal forblive danske. Da Søren Fauli konfronterede ham med det etniske element i Stram Kurs’ udlændingepolitik, gav han los. Hvis det kunne bevare Danmark dansk, så ville han flytte til Tyrkiet, og tage en for holdet. “Som en gave til at passe på Danmark.” Interviewet kan høres her.

Tayfun Ewald Kragh, Køge: … Jeg må indrømme at jeg bliver rigtig rigtig trist når jeg hører Jer tale herinde. Fordi det er som om at I ikke har forstået, hvad der foregår. Nu har man i Vesten haft en indvandring fra 3. Verdenslande, primært muslimske lande, og i den forbindelse, hver gang man har sagt noget imod det, så er man blevet dæmoniseret. Hvorfor folk i dag, når jeg snakker med folk – Jeg kører rundt i hele landet, når jeg snakker med almindelige danskere, så er det simpelthen danskere som har prøvet mere end en gang, at have et familiemedlem, eller selv har prøvet at blive overfaldet. Hver gang de har mødt et menneske med muslimsk baggrund, så har De prøvet at blive truet, eller intimideret i en eller anden forstand. Her snakker vi altså flere hundrede tusinde mennesker, der har prøvet, og det I bare ikke forholder Jer til, det er at man i mange muslimske kulturer, der samtaler man ikke på samme måde som, slet ikke i Skandinavien. Det er så uhørt den måde vi kommunikerer, den måde vi går hinanden i møde på. Det som om I ikke ved det, som superintellektuelle veluddannede rige mennesker med masse af resurser. At den måde at kommunikere på er så uhørt civiliseret, at jeg ikke kan se i verdenshistorien, når jeg læser tilbage, jeg kan ikke se på noget tidspunkt, at vi har været så civiliseret, hvornår har vi sidst været så tolerante.

René Fredensborg, Radio24syv: Jeg skal bare lige høre. Din pointe er at du synes der er en elite, som vender det blinde øje til.

Tayfun Ewald Kragh: – Det er så tydeligt, at der har været en Martin Luther i Kristendommen, og der ikke har været en tilsvarende (i Islam)… Islam i den form den har nu er undertrykkende, selv for muslimer.

René Fredensborg: – Og det er derfor Tayfun, at du stemmer til højre. Hvad stemmer du her til valget?

Tayfun Ewald Kragh: Jeg ved ikke hvad Jeg skal stemme. Jeg synes, at han har en del pointer, ham Rasmus Paludan, men han er også pissefarlig. Jeg synes det går på to ben der. Den ene er, at når man lukker ulven ind, så fodrer man den, og den bliver større og stærkere. Det andet er, at der rent faktisk er noget om snakken. Vi føder færre og færre mennesker i Vores kultur, muslimer føder mange stadigvæk – selvom de har været her i to eller tre generationer, så får man stadigvæk mere end tre børn. Hvis ikke man ændrer sine værdier og sit tankegods, så bliver det jo et helt andet land. Det har de jo ret i ude på højrefløjen. Og Jeg kan da godt forstå, at De holder af Danmark, og den her tolerante Kristendom. Jeg er selv forelsket i skandinavisk mentalitet. Nu har Jeg rejst rundt i hele Verden, og Jeg synes virkelig Vi har noget Vi skal passe på. Men det er ikke, ved ikke at stå op på sine grænser, og det her i medierne med, at det lige pludselig er Rasmus Paludans skyld at København bliver brændt ned. … Vi må da være ansvarlig for egne handlinger, men det er man ikke i haditherne, i Koranen.

Søren Fauli, filminstruktør: – Det der med at pakke Koranen ind i bacon, og brænde den af. Det er da provokerende.

Tayfun Ewald Kragh: – Ved du hvad. Jeg finder det enormt provokerende, at nogle brænder det danske flag af. Mener Du det giver mig ret til, at slå dig og dine ihjel, hvis du gør det. … Det han prøver at vise, er at opererer man ikke med samtalekultur når man bliver presset, så slår man hinanden.

Søren Fauli: … du kommer fra en muslimsk baggrund, skal du så smides ud?

Tayfun Ewald Kragh: Jeg kommer ikke fra en muslimsk baggrund. Jeg kommer fra en dansk og muslimsk baggrund. …

René Fredensborg: – Skal du smides ud eller hvad, hvis Stram Kurs kommer ind?

Tayfun Ewald Kragh: Jeg er næsten ved at komme til… Jeg snakkede fornyligt med nogle af mine kammerater, der også har været soldat for Danmark. Det er sgu lige før, at hvis jeg kunne sige, at nu flytter jeg til Tyrkiet, og så må det være ved det er. Som en gave til at passe på Danmark. Så er det sgu lige før jeg ville gøre det. For jeg elsker virkelig Danmark. Jeg kan mærke kærligheden for både Helmuth, Rasmus, Vibeke – de elsker Danmark på en anden måde end man gør ude på venstrefløjen.