Issam al Aryan tilhørte toppen af Broderskabet i Egypten, men i maj 2012 drog han helt til Norge, på invitation fra Bjørn Olav Utvik for at snakke med det Norske Akademi og Udenrigsministerium. Også al-Aryan sidder nu bag tremmer.

Først kom nyheden om at USA stempler Revolutionsgarden som en terrororganisation. Det var et klart forsøg på at stække mullaherne i Teheran. Omtrent samtidig løb tilladelsen til at købe olie fra Iran ud.

EU har ikke villet se bredden i USA’s nye politik mod Iran. Bruxelles har brokket sig over at Trump opsagde atomaftalen. Men de seneste beslutninger viser at Trumps politik går bredere og dybere end det. Han vil standse Irans ekspansion og regionale stormagtsspil, et spil som også har religiøse sider.

Her kan han støtte sig til Saudi-Arabien, Emiraterne, Egypten og Israel. Det er den nye konstellation: autokratiske sunni-stater mod mullaherne, plus Israel. Men ikke bare mullaherne. Nu også mod islamisterne.

Det er det virkeligt nye og store ved Trumps udspil: Vestlige liberale vil have det til at se ud som om Trump fører krig mod islam. Det er bare ikke det han gør; han fører krig mod islamismen og han har de autokratiske sunni-stater med sig. De ønsker de politisk/religiøse bragt under kontrol. Islamismen er åbenlyst politisk. Derfor er den farlig, farlig for regimerne og i stigende grad farlig for Vesten.

Partnere

Men kræfter i Vesten ser anderledes på det. For de politisk korrekte, de liberale, globalisterne er islamisterne en samarbejdspartner. Islamister har en fod indenfor i mange vestlige lande. Hijab omfavnes som et naturligt klædestykke af modehuse, kunstnere og politikere. Moskeer er islamistiske. Salafister og islamister er ofte særdeles aktive og får større gennemslagskraft end antallet ellers skulle tilsige. Myndighederne står rådvilde og lader som ingenting. Imens vokser islamisternes indflydelse og infiltration.

Terrorangrebet i Christchurch fik frem i lyset, hvor dyb identificeringen er blevet.

Venstresiden ønsker ikke at se hverken modsætninger eller forskelle: De ønsker ikke at trække en linje mellem demokrati og islam, selv om islamisterne har klare politiske programmer, som strider mod demokratiet.

Demokrati bliver bare et andet ord for fællesskab.

Venstresiden nægter at indrømme at de er i en alliance, som er problematisk. I stedet projicerer de skylden over på Trump som en ond politiker, som er “mod muslimer”. New York Times siger han har ladet sig påvirke af autokraterne i Mellemøsten: Kronprins Mohammad bin Salman og præsident Abdel Fattah al-Sisi.

Derfor var reaktionen på drabet på journalisten Jamal Khashoggi så stærk i liberale medier. Khashoggi skrev for the Washington Post og tilhørte Broderskabet.

Omskrivning af historien

Det er nok at se på historieskrivningen i aviser som Aftenposten og New York Times: De har allerede omskrevet historien så truslen fra islamisme og jihad er borte. Sammenhængen mellem islamisme og jihad ser de ikke.

The push for sanctions on the Brotherhood is the latest of several significant foreign policy decisions by Mr. Trump that appear to have been heavily influenced by talking to autocratic foreign leaders without first being fully vetted by career government professionals — such as his abrupt choice, since partly reversed, to swiftly pull American troops out of Syria.

Tidligere har venstresiden været imod amerikansk engagement i lande som Syrien. Da Trump varslede tilbagetrækning fra Syrien, var selv Merkel for amerikansk tilstedeværelse.

Amerikansk militær tilstedeværelse er blevet en erstatning for politiske løsninger. Det vil USA ikke betale for længere.

Realpolitik

Trump vender tilbage til det som har været USA’s mål i alle årene, før Jimmy Carter begyndte at snakke om at menneskerettigheder skulle bestemme politikken: Realpolitik. USA’s regering skal ivaretage amerikanske interesser.

Det er det ”America First” betyder.

Hvis USA skulle vælge at gå i krig mod Broderskabet vil det få store konsekvenser. Broderskabet sidder allerede i Kongressen. Repræsentanten Ilhan Omar er Broderskabet. Så radikale som Demokraterne er blevet, vil de nok gøre Broderskabets sag til sin.

Det vil koste Demokraterne. Amerikanere kan ikke lide ikke det de ser fra Omar.

Det ved også Trump. Valgkampen er begyndt.

Organisationen CAIR er Broderskabet. Det er der Omar hører hjemme.

Trump blev i efteråret 2017 kritiseret af Ayaan Hirsi Ali for at tage for let på islamismen. Måske han har indset at tiden er kommet.

Læs om da Broderskabet besøgte Blindern, maj 2012.

Broderskabet har en fod indenfor i Norge