Runestenene i Jellling. Foto: Kim Møller

Præsten Kathrine Lilleør skriver en meget stærk tekst i Berlingeren: Drabet på de tre Bestseller- piger har gjort indtryk på danskerne. Det kunne have været deres egne børn.

Lilleør formår at se hvad Danmark står overfor: En religionskrig. Danskerne er de eneste i Norden, der tør tage det ord i sin mund.

Når man tør tage ordet “fjende” og “krig” i sin mund, krydser man en grænse. Tågen letter og man ser klarere.

Det har været min anfægtelse gennem den seneste uge. At vi i Vesten alt for længe ikke har taget vores fjender alvorligt. Fordi vi stædigt, bedrevidende, for ikke at sige imperialistisk, har holdt fast i ikke at kalde terroren og alt, hvad der følger med den, hvad den er: En religionskrig. For sandheden er, at de bombemænd, der døde i søndags, døde for Allah. De bekæmpede kristne. Sådan er det. Hvis det var deres udgangspunkt, hvordan kan der så komme noget godt ud af at ignorere det?

Det er farlige tanker, for så ejer du ikke længere din egen tid og dit eget sted. Du er i krigens vold. Alt kan ske.

Og alt er sket, vi har bare ikke villet se det. Vi har, som Lilleør skriver, levet i benægtelsen.

Hannah Arendt skrev at hvis nogen vil klassificere dig som jøde for at ramme dig, så er dit eneste valg at vælge at være den du er, ikke at flygte.

Vi har flygtet, alt for længe og undsagt kristne i andre dele af verden. Det store flertal i Vesten anser sig ikke længere som kristne. Derfor kaldes ofrene på Sri Lanka for “påsketilbedre” (Obama/Hillary) eller “troende” (JyllandsPosten).

Men Lilleør har gjort en opdagelse: Det spiller ingen rolle om du tager afstand fra kristendommen. Du bliver dræbt som kristen uanset hvad.

Det er min hårdt tilkæmpede erfaring, at der altid er nogle, der må betale for, at andre ikke vil anerkende et problem. Fordi vi i Vesten ikke vil anerkende, at vi betragtes som kristne uanset om vi med foldede hænder praktiserer vores kristendom, eller om vi som døbte turister bare er med som tilskuer, så betaler kristne verden over for vores forsøg på ensidigt at nedtrappe en religionskonflikt.

Vi har svigtet de kristne i andre verdensdele. På toppen af det hele inviterede vi hundredtusinder af de samme mennesker ind, der forfølger kristne. Ikke så mærkelig at vi ikke ville høre om forfølgelserne. Vi indgik en alliance med forfølgerne.

Men så viser det sig at angriberne ikke gør nogen forskel, heller ikke geografisk. Det, der skete på Sri Lanka, kan og vil også ske i vore byer.

Forfølgelsen af kristne ødelægger for det multikulturelle menneske fortællingen om hvem der er de moralsk højværdige ofre. Det må og skal ikke være kristne og jøder.

Den konservative skribent Matt Walsh har på det amerikanske nyhedssite Daily Wire skrevet: »At kristne ikke alene er ofre, men faktisk er den gruppe verden over med flest ofre, er overordentligt ubelejligt for Demokraterne, der har opbygget hele deres agenda omkring deres offerfortælling. Fra deres perspektiv er etniske minoriteter, kvinder, homoseksuelle og muslimer ofrene, mens hvide mænd og kristne er de onde«

Obama og Hillary ønsker ikke at anerkende at kristne dræbes blot fordi de er kristne. De har vendt sig bort fra kristendommen og det er et faktum, der ikke tales meget om: Den vestlige elite er, med nogle få undtagelser, antikristelige. Passivt eller aktivt.

Lilleør har taget et stort skridt og meget vil derefter følge af sig selv.

Hun vil blive nødt til at revidere sin opfattelse af muslimer:

For islamistisk terror har angiveligt intet med islam som tro at gøre, uanset hvor mange gange, der råbes »Allah er stor«. Det er angiveligt et indlysende faktum, at verden er fuld af muslimer, der intet deler med den islamistiske terror.

Men “intet” er for kategorisk. Desværre har mange muslimer et islæt af islamisme og er rundet af et miljø, der får et flertal af danske muslimer til at mene, at sharia skal stå over dansk lov.

Under givne omstændigheder kan man ikke vide, hvordan de vil reagere. De omstændigheder er nu ved at indfinde sig. Venstrefløjen mener, det er Rasmus Paludan der radikaliser dem. Det er selvsagt alt for enkelt. Venstrefløjen bærer et meget større ansvar end Paludan. Det samme gør medierne og politikerne.

De vover ikke at indrømme, at Danmark befinder sig en religionskrig.