Hvis du er enig med socialdemokraterne, så kan du få lov at tale – men hvis du ikke er ‘politisk korrekt’, så lukker partiet måske munden på dig.
Statsministerkandidat Mette Frederiksen var indtil for få år siden stor tilhænger af mellemøstlig indvandring. Hun blev betragtet som værende på den “slappe fløj” i Socialdemokratiet. Den fløj, der ønskede mange flere indvandrere til Danmark.
I dag har hun opsat et større skuespil for få befolkningen til at tro, at hun og partiet står for det modsatte. Mette Frederiksen er opsat på at få magt.
Men under optøjerne på Nørrebro søndag 14. april 2019, hvor Nørrebros muslimske indvandrere smadrer og afbrænder bydelen, kommer Socialdemokratiet til at afsløre sig selv godt og grundigt.
TV 2 News ringer til Socialdemokratiets retsordfører, og Trine Bramsen kommer til at lette på låget for Socialdemokratiet og Mette Frederiksens ægte holdninger.
Trine Bramsen erklærer med høj puls i interviewet, at står det til hende, skal Rasmus Paludan fra Stram Kurs have mindre taletid. Hun prøver som politiker at få lagt et bånd af tavshed omkring en politisk modstander. En politiker, der i dag kun mangler få tusinde vælgererklæinger for at kunne stille op til det kommende folketingsvalg.
Trine Bramsen går også skridtet videre. Hun fortæller, at man godt kan fratage folk retten til at demonstrere, hvis der altså er tale om en partileder for et islamkritisk parti.
Mette Frederiksen er statsministerkandidat. Hvis hun kommer til, så er det ikke garanteret, at ordet er frit længere.
Socialdemokraterne vil fratage en politiker retten til at demonstrere fredeligt og lovligt. Men Socialdemokratiet glemte alle de voldelige og hærgende muslimer, der brændte København af i religiøst raseri. Dem kommer der flere af, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister.
Stem på Mette Frederiksen – støt islamisk “ytringsfrihed”.
(Interviewet med Trine Bramsen blev bragt på TV 2 News søndag 14. april 2019 omkring klokken 17.30)
Se også
Uwe Max Jensen: Rygterne om mit stop som kunstner er stærkt overdrevne