Christian d. 10. af Danmark – uden livvagter, 26. september 1940

Andreas Gylling Æbelø er retoriker, men man kan ikke skrive sig ud af logiske mangler.

“… Se på Dannebrog, og glæd dig over din frihed. Forstå, at den ikke er givet – at den kan forsvinde igen. Lad os i det hele taget bruge hver en flagdag, hver en national højtid, hvert sportsligt og royalt samlingspunkt foran TV-skærmene til at svælge i fædrelandskærlighed.

Lad os samtidig for alvor forstå, at landets grænser er resultatet af langt mere end os selv – at flagets vajen i vinden er muliggjort af multilaterale og forpligtende alliancer med andre. …

‘Mit lands eneste grænser ligger rundt om mit hjerte’, hedder det i en fri oversættelse af musicalklassikeren ‘Anthem’. … Landet har man i hjertet, ikke i huden, og den store fædrelandsulykke i dag er således todelt. Dels i den omstændighed, at nogle ser trusler i alt syd for Padborg, og dermed fuldstændig underkender danskhedens styrke. Og dels at andre vægrer sig ved at elske deres land og flag, og derved giver mørke kræfter patent.“

De her skønne ‘forpligtende alliancer’ han hylder, er dem der giver Islamisk Stat-jihadister ret til bosætte sig i Danmark. Her 79 år efter nationale socialister besatte samme. Det er således ikke engang en betingelse for retorikerens varme fædrelandskærlige nationalisme, at personen har ‘landet i hjertet’. Det er nok med et dansk pas. I praksis vil det vil være nok, hvis blot personen kan sige ‘asyl’, og nægter at rejse hjem. Alle er i princippet danske.

På den måde får man selvfølgelig en inkluderende danskhed, men den vil ad åre ændre sig fundamentalt. Den vil ændre sig i en grad, så oprindelige danskere ikke mere kan spejle sig i den. Heller ikke dem der faldt for Danmark under Krigen. Under besættelsen kunne Kong Christian d. X ride rundt i København uden sine gardere. Da jeg så hans oldebarn Kronprins Frederik sidste sommer under Folkemødet, havde han flere livvagter omkring sig.