En række demonstranter gik i weekenden i protesttog mod migrationsbølgen i Europa, men en af dem påkaldte sig mere opmærksomhed end de øvrige.
En af deltagerne i en demonstration, som Pegida-bevægelsen havde arrangeret i Calais, den franske havneby, hvor migranter opholder sig i den berygtede ‘Jungle’ mellem forsøgene på at komme til England, var nemlig den 75-årige pensionerede general (med fire stjerner), Christian Piquemal.
Den højt dekorerede officer, der blandt andet har modtaget Æreslegionen, var i tiden 1994 til 1999 chef for Fremmedlegionen, og har i øvrigt været stabschef for de tre socialistiske statsministre Michel Rocard, Édith Cresson og Pierre Bérégovoy.
Der var ikke nogen grund til at Piquemal ikke skulle blive arresteret sammen med 20 andre demonstranter, idet der udbrød kampe med politiet, som brugte tåregas for at sprede de op mod 200 demonstranter, hvoraf nogle næsten uundgåeligt var højreekstremister. Regeringen havde nemlig på forhånd forbudt demonstrationer, der kunne forstyrre den offentlige orden i Calais – noget Piquemal mente var skandaløst, og gav pokker i.
Retsmødet med Piquemal, som skulle have fundet sted mandag, måtte imidlertid udsættes (til 12. maj) fordi generalen fik et ildebefindende efter to døgn bag tremmer – hvorpå han blev løsladt.
Han risikerer op imod et års fængsel:
“Gen Piquemal, who commanded the elite French Foreign Legion for five years, is accused of playing a «principal role» in organising the illegal demonstration. He could face up to a year in prison and a heavy fine if found guilty.” (BBC)
Episoden vil sandsynligvis bidrage til endnu større politisk splittelse i Frankrig. Paris-korrespondent for Corriere della Seras Stefano Montefiori fortæller, at behandlingen af generalen har udløst forargelse på højrefløjen – ikke bare hos Front National, som ikke ville have noget at gøre med demonstrationen.
Kritikerne peger på, at demonstranter på venstrefløjen uden konsekvens kan overmale en statue af Charles De Gaulle, hvorimod der trues med et år bag tremmer til en general som i sin tid kæmpede for fædrelandet i Afrika, og nu tager til genmæle mod invasionen af migranter. Hvem har en bedre ‘track record’ som loyal franskmand og offentlig tjenestemand?
Den 75-årige, der også leder en bevægelse kaldet ‘Citroyens-Patriotes’ (patriotiske borgere) påkaldte sig følelser hos nationalsindede franskmænd, idet han udtrykte bestyrtelse over at gendarmerne ikke sang med på Marseillaisen. Han beklager at Frankrigs sjæl, identitet og rolle som ‘civilisatorisk flagskib’ er truet. Pessimist er han dog ikke:
‘Men vi skal vågne op igen, dette er bare begyndelsen. Frankrig er i færd med at rejse sig igen. Noget vil ske i de kommende månedder, det er sikkert.’
Der er meget lidt tvivl om at Piquemal nyder stor anseelse blandt tjenestemænd i de væbnede styrker som arresterede ham. Det er dem som betaler prisen for terrortruslen med udmattende ekstravagter, og det er blandt ansatte i politiet og militæret at opbakningen til Front National ifølge statsvidenskabelige undersøgelser er over 50 procent.
Der ligger altså en tung symbolik i at staten forfølger en sådan mand. Man må næsten regne med at bægeret fyldes for stadig flere.
Kilder: Le Figaro, The Telegraph, Corriere della Sera, Le Monde, The Guardian.
En vanlig borger forteller om Calais – og innvandrerbyen omtalt som “The jungle”. Hun snakker også omn generalen og behandlingen demonstrasjonen fikk. Hjerteskjærende: https://www.youtube.com/watch?v=UKAQX74yRyc
Det er fuldstændigt forrykt det hun fortæller. Se det og glæd jer…”coming to a Theatre near you soon”….. og billetterne kan ikke refunderes….total-teater
Vi mangler tilsyneladende totalt den slags ledere indenfor dansk politi/militær? Men den danske mandlige befolkning er jo også mere effektivt kastreret end den franske, der trods alt stadig har lidt testoteron i behold.