Filmklippet af Assange, der føres ud af Ecuadors ambassade, er stærkt. Det er en stærkt svækket Assange vi ser. Han har siddet i husarrest i syv år. Strafferammen i USA er fem år for det han er tiltalt for. Theresa May behandler Assange på samme måde som hun behandlerTommy Robinson. For Mays regering er ytringsfrihed bare en faktor blandt mange. Den kan nedgraderes efter behov. 

Julian Assange gik fra at være venstresidens helt til at blive en mere kompliceret karakter som vendte sig mod Hillary Clinton. Hvorfor ville han hjælpe Donald Trump med at vinde? Svaret er ”the Deep State”. Assange så den vokse frem på indersiden og var klar over at de forsøgte at kuppe magten via Hillary.

Der er meget at holde styr på i sagen om Julian Assange. Gammel sympati – stort set på venstresiden – krydser nyere – nu på højresiden. Medierne lader som de ikke mærker forskellen og overgangen. Typisk nok: De måtte så reflektere over deres egen rolle.

Medier, som snakker højt og fint om ytringsfrihed, er ikke længere forsvarer af den.

Så længe Assange hængte USA’s militær ud var han populær. Da han gik løs på Clinton blev han forhadt.

Assange er derfor en lakmusprøve: Sig mig hvad du mener om Assange og jeg skal sige dig, hvem du er.

Assange og Snowden

Hvorfor ændrede Assange kurs? Kunne han ikke have holdt sig til det amerikanske militær?

Men Assange opdagede at ”the bad guys” i dagens verden er de, som forsøger at fremstå som ”the good guys”.

En af dem hedder Barack Obama.

Det gør ondt på venstresiden og den politiske korrekthed at indrømme at overvågningsstaten er opstået på deres vagt og med deres velsignelse.

Konsensus i toppen

Der er ingen modsætning mellem Republikanske George W. Bush og Demokratiske Barack Obama på dette punkt: Bush fik vedtaget Patriot-lovene som gav nye og udvidede fuldmagter, ikke bare Guantanamo, ”rendition” og ”black sites”, men også overvågning i et hidtil ukendt omfang.

Men det var under Obama det virkelig tog til, da teknologien gav muligheder, som man ellers kun finder beskrevet i science fiction.

Google 15 år

Google er bare 15 år gammel, lige så gammel som Document, men vi synes Google altid har været der. Det er blevet som vejret vi trækker.

Men Google repræsenterer altså en overvågning af borgerne som aldrig før i historien. Det tilbyder hvad magtsyge mennesker altid har drømt om: Total kontrol.

Alt vi registreres, alle bevægelser, al kommunikation, sygehistorie, skolegang, slægt, DNA.

Tidligere var overvågning sit eget departement for de hemmelige tjenester. Nu er skellet mellem hemmelige tjenester og store transnationale, kommercielle selskaber ophævet. De driver på med det samme: Kortlægning af borgerne. Nogen ser efter én ting, andre efter noget andet. Men begge gør det på samme måde: Ved hjælp af metadata.

Metadata

Metadata er elektronisk ”ekshaust”. Den, som kan koble sig på ”ekshausten” “véd” og har kontrol.

Den dybe stat opstår når disse muligheder udnyttes kommercielt og politisk. Menneskene på toppen af pyramiden har samme interesse: At kunne udnytte denne magt uhindret. Politikerne har for længst fraskrevet sig ansvaret for kontrollen. Der er ingen principiel forskel på Google og verdens mægtigste efterretningsorgan: National Security Agency. De arbejder med det samme – indsamling af data, som kommer i så enorme mængder at de må struktureres.

Hvad ser de efter? Er det holdninger, eller er det meninger?

“Skadelige” meninger

Det farlige opstår når eliten vender sig mod meninger, de ikke kan lide. Det gør både Google og Facebook.

Marc Zuckerberg er den som mest åbent fortæller, at de skal disciplinere nettet. For kort tid siden skrev han en kronik, hvor han bad politikerne om at kontrollere nettet mere. Som Tucker Carlson sagde i nat: Zuckerberg bruger ordet “harmfuld speech”. Han er så narcissistisk at han tror han kan bestemme, hvad der er hvad.

Det siger sig selv at korruptionen trives i et sådan drivhus præget af naivitet og den kynisme, som opstår når drivkræfterne er magt og penge

Ingen loyalitet til nationen.

Vi har fået ”Paradise Papers”-afsløringen og her var der mange af Hillarys donorer som havde offshore-konti. Google, Apple og Facebook har også sine enorme formuer offshore. De er ikke bundne til et bestemt sted, deres loyalitet ligger hos selskabet, ikke til USA. Dette er et vigtigt træk. Google og Facebook kunne lige så godt have sine egne ministre. De opererer som en stat og er langt mægtigere end de fleste.

En broget koalition

Assange sad på indersiden og så pyramiden vokse frem. Det samme gjorde Snowden. Begge bliver derfor omfattet med sympati af mennesker, som ellers er politisk forskellige. Folk forstår instinktivt at Assange og Snowden viste os, at vi er på vej mod en fremtid, hvor demokratiet er en illusion.

Det vil være de mennesker, som sidder på toppen af samfundsstrukturerne, kommercielle, politiske, og sikkerhedspolitiske, som bestemmer og almindelige menneskers mulighed for påvirkning vil være lig nul.

Modstand

Vi befinder os ved en korsvej, hvor græsrødderne gør modstand. Derfor har eliten opfundet begrebet “højrepopulisme” for at lamme og skræmme. Bag ved spøger nazisme og fascisme. Noget ingen vil associeres med.

Alligevel vokser modstanden, fordi folk ser, hvad de ser. De må varetage deres egne liv og de ser det bliver stadig vanskeligere.

Det alarmerende er at eliten har bestemt sig for at knuse modstanden og de har tusind måder at gøre det på: EU’s internetlov ser ud til at være konstrueret for at knække al modstand. Hvis medierne samarbejder i det skjulte, hvis reklamebranchen boykotter netsteder med forkerte meninger, hvis betalingstjenester nægter dig kundeforhold med henvisning til love mod hadefuld tale, hvis lovbestemmelser gør at du kan trækkes for retten, hvis staten lægger forvaltningen over på selskaber og borgere, vil opstartsfirmaer ikke have en chance. Da vil det kun være de store som bestemmer.

Kup

Vi er allerede langt inde i en sådan udvikling. Assange og Snowden så det på nært hold. Assange så at en politiker som Hillary Clinton er noget af det mest korrupte USA har set. Hun repræsenterer interesser som vil ødelægge USA.

Snowdens chef i NSA var Michael Hayden, som også havde ledet CIA. Så har du samlet ganske meget magt. Men politisk er Hayden en neandertaler. Han trådte ud af rollen som fagmand og modarbejdede Trump og mistede efterhånden kontrollen. Da Trump ved grænsen adskilte børn fra voksne, der virkede som om de ikke var deres forældre, for at modvirke misbrug, viste Hayden et billede på Twitter af Auschwitz’ porte. Dette er et af venstresidens virkemidler: Alle veje på højresiden fører til Auschwitz.

De ser ikke selv at det er forskruet. Andre ser det, men det gør dem bare forbandet.

Dette syndrom findes hos en hel politisk klasse, som gik amok da Trump dukkede op. Han har fået folk som John Brennan til at gå fra koncepterne.

Neandertaler

Det handler om at disse mægtige mennesker kun er mennesker. Emotionelt har de ikke udviklet sig. Men teknologien har slået dem med storhedsvanvid. Det gør dem farlige.

Hvad udgangen bliver, aner vi ikke. Men vi kan slå fast, at Sigrid Undsets ord gælder nu og til alle tider: Mennesket forandrer sig ikke.

Disse magtmennesker er lige så skrøbelige, som mennesker har været det siden tidernes morgen.

Demokratiet er konstrueret for at holde menneskets dårlige sider i skak. Det kræver “balance”. Det vi har set fremvæksten af er en politisk klasse som mener at den ved bedst. Det mest groteske eksempel er forsøget på at forhindre Brexit.

Nemesis

Disse mennesker mener de er kommet “længere”. Teknologien fylder dem med totalitære længsler og drømme, som også er lige så gamle som mennesket.

Vi er tilbage i Det gamle Testamente og historien om Babels Tårn.

Grækerne havde begreberne hybris og nemesis: Menneskene var anvist visse grænser og hvis det forsøgte at overskride disse led det af hybris. Så indtraf nemesis.

Mennesker føler intuitivt når de står overfor noget, som er koldt og umenneskeligt.

Derfor er Assange og Snowden blevet symboler på noget, som er langt større end dem selv.

Document er blandt de stemmer, som ”the Deep State” ønsker skal forsvinde. Hvis du mener vi gør et nyttigt arbejde, bør du overveje at støtte os. En uafhængig stemme må være økonomisk uafhængig.