‘Danmarks Sønner’ har premiere på torsdag, men man kan fodre svin med politiserende film. Omtale af animationsfilmen ‘Tårnet’ set hos MIFF.dk – Børnefilmen som fremstiller terrorangreb som ‘magiske’ har haft dansk premiere.

Fra MIFF.dk – Børnefilmen som fremstiller terrorangreb som ‘magiske’ har haft dansk premiere.

“Torsdag den 4. april har animationsfilmen ‘Tårnet’ premiere i Danmark. Filmen er lavet af den norske direktør Mats Grorud. Beskrivelsen af filmen i danske biografter er sukkersød… og totalt misvisende.

Gennem en række artikler i efteråret 2018 har MIFF i Norge afsløret, hvad filmen egentlig er: et mesterværk af anti-Israel propaganda. At det er Libanon, som holder palæstinenserne i et jerngreb – dog ikke i teltelejre! – forties. Og filmen reducerer palæstinenserne til ofre, hvis eneste håb er at udøve vold. Blandt de mest chokerende eksempler er en scene i filmen, hvor palæstinensiske terrorangreb på Israel fra Libanon skildres som ‘magiske’. En plakat for den marxistiske terrororganisation PFLP vises igen og igen.

Hér er ‘vitsen’ om selvmordsangreb:

Replik i Tårnet: – Vil du have at jeg bliver selvmordsbomber? Svaret: – Bare du ikke sprænger dig selv i luften her foran barnet!

Næstformanden for MIFF Norges bestyrelse, Morten Fjell Rasmussen, har anmeldt filmen:

– Filmen Tårnet, der beskæftiger sig med palæstinensere i en flygtningelejr i Libanon, er en propagandafilm, der både giver en fejlbehæftet fremstilling af, hvad der skete, da Israel blev etableret i 1948, og fremmer en politik, der hindrer fred. Hvis vi skal tror på filmen – og det er normalt hvad skolebørn gør – er det palæstinensiske flygtningeproblem udelukkende opstået som følge af det onde, som israelerne påstås at have sat i system. Filmen nævner ikke med et eneste ord, at flygtningeproblemet opstod som følge af en krig iværksat af arabiske ledere med henblik på at kvæle Israels oprettelse i fødslen. Sådanne komplicerede fakta skal man åbenbart ikke belemre skolebørn med. Filmen nøjes ikke med at fortælle om, at palæstinensere i Libanon drømmer om at flytte til Israel.

Hovedbudskabet i filmen er, at de bør få lov til det. Hvis man er ærlig over for selv, forstår man, at det ikke kan realiseres, uden at Israel ophører med at eksistere som en jødisk stat.”