Tavle

Danskerne får desværre fuld valuta for deres licenspenge disse dage. Danmarks Radio har spillet en aktiv rolle i at melde et privat islamkritisk medie til Facebook.

Resultatet at Danmarks Radios stikkervirksomhed og arbejde som politisk aktør udebliver ikke. I dag er mediet 24Nyt blevet smidt af Facebook, og 24Nyt’s profil er slettet uden nærmere forklaring.

Danmarks Radio har indrømmet deres andel i at få lukket det islamkritiske medie. I begyndelsen af april kontakter Danmarks Radios nyhedsafdeling Facebook. Det medie, som alle danskere er tvunget til at indbetale penge til, gør et aktivt forsøg på at lukke en privat konkurrent.

24Nyt skriver ofte om den multikultur og uhæmmede indvandring, som Danmarks Radio er stærk fortaler for. Det bryder DR sig ikke om.

Resultatet er klart, og Facebook sender en personlig sms til Danmarks Radio. En uge efter DR Nyheders henvendelse til Facebook tager det sociale gigantmedie affære.

Onsdag 10. april 2019 forsvinder 24Nyt fra Facebooks server. Dette betyder i praksis, at 24Nyt må lukke, fordi intet medie kan overleve uden at være på sociale medier.

Danskerne skal tvangsindbetale til Danmarks Radio, der hylder islam. I 2018 fik DR omtrent 3,8 milliarder kroner af danskerne. Licensmediet har blandt andet afholdt gratis muslimske fester. DR har også produceret børne-tv, hvor en lille etnisk dansk pige afprøver de islamistiske tørklæder. Selvfølgelig var det en stor succes ifølge DR’s børneafdeling.

Man skal altså hylde og bakke op om islam. Ellers vil Danmarks Radio i fremtiden stikke konkurrenter til ejerne af sociale medier – og få dem lukket.

Velkommen til 2019. Danmarks Radio laver ikke bare radio og tv. DR er en politisk organisation, der nu er med til ar bedrive censur på statens vegne.

(Mere om lukningen af 24Nyt’s Facebookside her)

Se også
Gratis arbejdskraft i Danmarks Radio