I vore dage får man indtryk af at magt i klassisk forstand er en saga blot. Vesteuropa er imod militær magt, derfor har de næsten ikke noget forsvar og den smule de har, er de ikke i stand til at bruge. Viljen til at bruge militæret og ordensmagten er væk. Statens voldsmonopol smuldrer, når dens ledere ikke er villige til at bruge vold.

Staten bruger vold defensivt, ikke offensivt, også selv om de står overfor organiseret kriminalitet, klankriminalitet og voldelige kulturer.

Alle ved at Danmark har importeret hundredtusinder af mennesker, der bringer en voldskultur med sig. De kommer fra samfund, som ikke kender til kompromis-kultur, men løser tingene på en helt anden måde. Begrebet ”civil society” er næsten ikke-eksisterende. Over det hele hænger vold i en eller anden form.

Resultatet i landene de kommer fra er kaos, derfor rejste de til Europa, men de har deres voldskultur og kriminelle adfærd med sig. Velfærdsstaten virker som et drivhus for deres dårlige sider. Det er helt forudsigeligt at kriminalitet og religiøs ekstremisme eskalerer.

Der er ingen tegn til at de danske myndigheder vil se problemerne i øjnene. Tværtimod. Over hele Vesteuropa ser vi at eliten går efter den indfødte befolkning i stedet. Den ved de, hvordan de skal censurere og intimidere.

Eliten er ikke klar over at de derved undergraver deres egen legitimitet.

Befolkningen radikaliseres og det er helt naturligt: De indser at lederne ikke kommer til at skifte holdning.  At de ikke kommer til at ændre kurs, beskytte danskerne og sætte grænser overfor islamister og kriminelle.

Derfor får politibetjent Jeppe Nyboe Jensens opførsel overfor demonstranterne udenfor Christiansborg 22. marts så stor opmærksomhed. Folk forstår, at det de ser, er en politimyndighed, der bøjer sig for islam, skridt for skridt. Det er på en måde endnu værre end Hizb ut-Tahrir. Man indser at fjenden befinder sig inde i politimandens hoved.

I den situation vi er i, vil konfrontationer som denne reflekteres gennem det prisme der hedder “danskere” versus dem, der vil tage Danmark fra danskerne. Hver eneste episode tilfører og henter energi fra denne fundamentale konflikt. Det bliver ikke bedre af at en stor del af danskerne er på fjendens side, og bruger hypermoral som våben. De polariserer yderligere.

Der er nogen, der har lært Bwalya Sørensen at bruge racisme som våben mod danskerne. Det virker allerede kontraproduktivt. Tusindtallige hverdagsepisoder er med til at tilføre og hente energi fra denne konflikt.

Myndighederne kunne have sørget for afspænding, hvis de havde villet forstå danskerne og deres oplevelse af at miste deres land. Men de vil ikke.

Så må de høste hvad der kommer.