En af moskélederne på New Zealand holdt sidste lørdag en appel under en demonstration midt i Auckland, hvor han lagde skylden for Christchurch-massakren på Mossad og “zionistiske forsamlinger” på øen. 

Lederen for en af moskéerne på New Zealand, Ahmed Bhamji, holdt sidste lørdag en appel under en stor demonstration mod had i Auckland, hvor han stillede spørgsmålet, hvem der stod bag Christchurch. Han gav selv svaret: Mossad. Og ikke bare Mossad, også “zionistiske forsamlinger” på New Zealand.

Udtalelsen faldt offentligt under en stor demonstration. Alligevel har det taget seks dage før det blev en ”story”. Kan det være at New Zealand ikke er så vaccineret mod had, som statsminister Jacina Ardern gerne vil have at det skal være? Kan det være, at hun kun ser en vis type meninger, som hun kalder had, men er blind for hadet hos dem, hun opsøger?

Der er en video af Ardern, som bliver ønsket velkommen af Bhamji.

Arderns var som socialdemokratisk ungdomspolitiker svært optaget af Utøya og 22/7. Man mærker at hendes respons ligner den norske: Kærlighed og fællesskab hyldes, som kronprins Haakon sagde, gaderne flød af kærlighed.

Under hendes ledelse er New Zealand gået endnu længere i at udtrykke solidaritet. De har iført sig hijab for at vise at “vi er dem”. Så er der bare et skridt tilbage: konvertering.

Television news in New Zealand tonight 🇳🇿 🧕   pic.twitter.com/IfGhtHrZfK

— Anna Fifield (@annafifield) March 22, 2019

Det må derfor komme som en stærk forstyrrelse, at antisemitismen blomstrer i moskéerne. Det er samme fænomen, som Nina Hjerpset-Østlie pointerede med kundskabsminister Jan Tore Sanners besøg i Oslos største moské, Central Jamaat-e Ahl-e Sunnat, sidste fredag: Lederne er antisemitter.

Hvordan rimer det med kærlighed og identifikation? Måske noget er af lave, ”over the top”?

Problemet ligger hos den udvidede venstreside, som synes paralyseret når de møder antisemitismen blandt muslimer. De klarer ikke at sige noget fornuftigt. De stønner og stammer.  Tankerne kortslutter.

På grænsen til parodi: Plakaten ”Love vs Hate” og ”Smash Fascism” kan skimtes bag Ahmed Bamji, der åbenbart hverken kvier sig eller skammer sig over at fremføre åben antisemitisme.

I et interview med en avis efter at hans optræden skabte reaktioner, svarede han:

Bhamji told Newshuban inquiry was needed into where the alleged gunman got his money from.

“Mossad is up to all these things,” he said. “When I talk about Mossad, why should the Jews be upset about it? Give me an answer?”

Antisemitismen er blevet lige så naturlig som vejret.

Dette er billedet på venstresidens moralske bankerot. Folk står der og gaber, de ved ikke rigtigt hvad de skal sige. Nogen har fortalt dem gennem lang tid, hvem, der er de gode og hvem, der er de onde. Når der sker noget så forfærdeligt som i Christchurch kan en repræsentant for de gode sige, hvad han vil. I kærlighedens navn godtages også antisemitisme.

Sagen er blevet stor i Israel selvsagt, og på specialsider som MEMRI. Moskéen har bedt det jødiske samfund om undskyldning, men hvor er den internationale reaktion?