Kronik af Lone Nørgaard i Fyens Stiftstidende – Farvel Danmark (ikke online).
“Det har i mange år været en gåde for mig, hvorfor det store flertal af politikere og beslutningstagere ønsker at save den gren over, som rimeligt velfungerende nationalstater har siddet komfortabelt på siden 1950’erne. Hvorfor træffer de beslutninger mod deres befolkningers udtrykkelige ønsker i et forsvar for en politik, der har få fordele og så mange følelige konsekvenser?
Jeg sidder imidlertid nu med en bog i hånden, der samler de fleste af trådene for mig og gennemlyser det vanvittige eksperiment, som de europæiske eliter med EU i spidsen har gang i. Titlen er ‘The Perils of Diversity. Immigration and Human Nature’ af den amerikanske professor emeritus i psykologi Byron M. Roth. Hans hovedærinde er at dokumentere den skade, masseindvandring af ikke-europæiske folk påfører Vesten, såvel USA som Europa. …
Idéen om, at forskellige grupper af mennesker er stort set identiske og dermed udskiftelige, tjener som grundlag for de vestlige nationers immigrationspolitik og accepteres af både multikulturalister og assimilationister. Er idéen korrekt? Nej; den forskning, der ligger på området, bliver ignoreret.
Striden mellem multikulturalister og assimilationister går på, om det er kulturen eller indvandrerne, som skal forandre sig. Assimilationisterne diskuterer imidlertid sjældent, om det overhovedet er muligt for indvandrerne at foretage de forandringer, som er nødvendige for en vellykket integration. … Der er en logisk brist i det multikulturelle program: Ideologien priser etniske minoriteter, som fastholder deres kulturelle traditioner, men ser skævt til majoritetsbefolkningen, som ønsker at gøre det samme.”
Nahh – Hvis bare vi tager godt imod dem, stiger deres iq til 100 efter ganske få dage i gode boliger med havudsigt og med bil.
https://danmark.wordpress.com/2016/02/08/mere-end-halvdelen-af-tilrejsendes-gennemsnitlige-iq-er-fortsat-under-90-saa-det-nytter-ikke-det-skader-og-bringer-vores-velfaerdssystem-til-kollaps/
Lone Nørgaard skriver djævelsk skarpt.
Når talrige belæg og gode argumenter ikke ændrer meget, er det jeg må konstatere, det er det glade vandvid der er mægtigst.