Kommentar

Hvad skal der til for at blive dømt for drabsforsøg, hvis du er en kriminel indvandrer?

Den 28-årige udlænding Billal Nabil Hassan går amok med sit våben på Nørrebro klokken 01 om natten i september 2017 og tømmer hele sin pistol mod uskyldige ofre.

Men dette er ikke nok til at blive dømt for drabsforsøg.

Først skyder han mod en teenager foran en butik på Nørrebrogade. Skuddene går igennem butiksruden og rammer ved siden af en ekspedient.

Den unge mand når at råbe: “Hvad laver du? Jeg er ikke en del af det her.” – inden indvandreren trykker pistolen af.

Efter disse skud vender Billal Hassan sig og skyder ind i en kiosk. Ingen bliver ramt.

Den skydegale mand fra Mellemøsten skyder nu tilfældigt mod en cyklist, der kører forbi i det samme. To skud rammer forbi.

Derefter går Billal Hassan lidt ned ad Nørrebrogade. Her får Bilal Hassan øje på to tilfældige cyklister. En mand midt i 30’erne bliver ramt i låret. Efter det skud retter Billal Hassan pistolen mod en tilfældig 32-årig svensk kvinde på cykel. Hun bliver ramt i blandt andet ballen og maveregionen og styrter til jorden.

“Jeg var virkelig bange for, at han ville skyde igen,” forklarer den svenske kvinde i retten.

Den svenske cyklist er i livsfare, da hun bliver kørt til Rigshospitalet, hvor hun er på operationsbordet i tre timer.

Begge cyklister overlever skudattentatet. Ingen af personerne, der bliver skudt på, er bandefolk. De er involveret tilfældigt i den mellemøstlige mands amokløb med pistol.

Tilskuere til dramaet flygter i alle retninger, fortæller medierne efterfølgende.

Billal Hassan bliver jagtet af betjente gennem en park, hvor betjentene skyder varselsskud. De finder Billal Hassan under en bil tæt på LTF ‘s “område” på Nørrebro. Den muslimske pistolmand er påvirket af stoffer.

I retten forklarer Billal Nabil Hassan, at det hele var hævn i kølvandet på et skænderi om en parkeringsplads dage før, da han skulle købe grillkyllinger i en butik.

Hans pistol er ifølge politiet brugt blot en måned tidligere i et skudopgør mellem indvandrere på Nørrebro.

Sådan er det, når Mellemøstens kultur kommer til byen. Billal Hassan er tidligere dømt for knivstikkeri, grov vold og vold mod en politibetjent. Han er med i LTF indvandrerbandens ledelse – den såkaldte ‘national nomads’.

Han er den ældste ud af en mellemøstlig søskendeflok på 11 børn og har gået til boksning. Ellers “hænger han ud” på cafeer sammen med de andre indvandrere i banden, forklarer Billal Hassan i retten.

I dag blev Billal Nabil Hassan frifundet for drabsforsøg i landsretten. Dommeren mente ikke, at der var tale om drabsforsøg.

En dansk domstol mente, at Billal Nabil Hassan kun havde udsat sine ofre for “fare”.