Nyt

Selvretfærdige skolelærere har ‘negativ forudindtagethed’ ligesom alle andre, og hverken erfaringskataloget eller den sunde fornuft er noget man sådan lige kan slå til og fra. En sjov historie fra Politiken – Forskning: Folkeskolelærere vil hellere have Mathias end Yousef som ny elev i deres klasse.

Lærere i folkeskolen diskriminerer elever med mellemøstlige navne. Sådan lyder en af konklusionerne i et forskningsprojekt bestående af fire studier fra TrygFondens Børneforskningscenter, der netop er blevet offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Journal of Public Administration Research And Theory. …

Undersøgelsen konkluderer samtidig, at lærerne ikke er racistiske, men at arbejdspres får dem til at foretrække at få Mathias ind i deres klasse frem for Yousef i en situation, hvor et nyt barn skal begynde i klassen.

‘Hvis du kommer som ny elev på en skole, er der en tendens til, at læreren er skeptisk over at få dig ind i klassen, selv om læreren ikke kender dig. Alene på grund af dit navn er du bagud på point. Det er synd for de børn, der netop ofte har brug for at være foran på point‘, siger Simon Calmar Andersen, der er professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, og som sammen med sin kollega Thorbjørn Sejr Guul står bag undersøgelsen.