I seneste udgave af Q & A på Radio24syv, interviewede Mikkel Andersson forfatterne bag ‘Tryg i en terrortid’. En bog der blandt andet omhandler hvorledes medierne kan dække terrorisme som fæmonen, uden at gøre folk bange. De var villige til at gå langt for at holde den gennemsnitlige dansker i ideologisk dvale. Indslaget kan høres her.

Lotte Lund, journalist: … selvfølgelig skal vi have hele fortællingen med omkring hvad der skete, men man skal også, nu var det så historisk, så det kan man jo nok ikke bruge som det bedste eksempel. Men kan man sige, at vi er nødt til også, at få den anden side af historien med – at det ikke bliver en dæmonisering af en bestemt befolkningsgruppe. At man kommer til at sætte lighedstegn med muslimer. …

Anja Dalgaard-Nielsen, forsker: Det man kan se er , det er at mennesker som rapporterer et meget højt medieforbrug efter sådan et angreb, har et højt niveau for stress. og angst. Man kan i det hele taget notere et højere niveau af stress og angst i kølvandet på sådan nogle angreb, også langt fra de steder hvor angrebene finder sted. Men dem der i særlig grad er udsatte er dem der sidder med snuden i den her dækning i timevis og i dagevis, så et af vores budskaber er også rettet mod medieforbrugeren. Hvis man går er utryg, så kommer der måske et tidspunkt hvor man skal lukke ned, flytte fokus og gøre noget andet. …

Anja Dalgaard-Nielsen: … Normaliteten er jo heldigvis, at der ikke foregår terrorangreb.

Voldsdømte Ali Najei iført ‘Kongekæde’, modtager af Finn Nørgaard-prisen 2019; Foto: Document.dk

Lotte Lund: Men jeg tror godt at man kan sige noget om de budskaber vi gerne vil sælge. I sidste uge var vi inde til overrækkelsen af Finn Nørgaard-prisen, som jo bliver givet til folk der står for de værdier som Finn Nørgaard repræsenterede… Det var en stærkt livsbekræftende oplevelse… at høre om de tre projekter, der vandt priserne. Folk der er ude i de her miljøer… altså en så tragisk begivenhed som Krudttønden blev faktisk vendt til noget positivt. Og så sidder jeg og kigger i aviserne, og ser at det kun er blevet til en note hist og pist. …

Anja Dalgaard-Nielsen: … der begynder at komme den her bølge med konstruktiv journalistik, hvor man gør lidt mere ud af at lave balance i dækningen, for hvis man kun hører om de her terrorangreb. Jeg var med på en studietur til Bruxelles, hvor vi skulle ud og se på det her kvarter Molenbeek i Bruxelles, som jo var terroristrede, og hvad det nu ellers blev kaldt. Altså, det var Vesterbro i gamle dage, altså et arbejderkvarter. Der var tydeligvis en del indvandrere, men det lå lige på den anden side af floden, der blev gjort kæmpeindsats for byudvikling… der var cafeer man kunne gå ind på. …

Mikkel Andersson, vært: Man kunne jo se det i forbindelse med det meget tragiske tragiske terrordrab på en dansk og en norsk pige i Marokko. I fraværet af information om videoen og autenciteten opstod der lynhurtigt rygtedannelse… de store medier blev ligesom beskyldt for at ville hvidvaske… er det ikke det dilemma man oplagt render ind i, når man forsøger at nedtone det her og siger at vi faktisk holder nogle ting tilbage, for ikke at lave en her væg-til-væg dækning.

Anja Dalgaard-Nielsen: Øh, ja! Men der er vel stadigvæk forskel på hvad man som ansvarligt medie, måske også som public service-medie har lyst til at være med til.

“Hvad vi får serveret, er islamisme uden islam. Islam kan jo ikke være grunden til terror, når alle muslimer ikke griber til den, vel? … Det meste i denne tryghedsskabende publikation lyder som et ekko af DR eller TV 2. Mest af alt må man ikke generalisere, generelt talt, og Anja Dalgaard-Nielsen og Lotte Lunds lapidariske kapitler om terrorisme, radikalisering og terrorbekæmpelse rummer en særlig dansk lirumlarum og minder om, hvad forfatteren Jens-Martin Eriksen kalder ‘eventyrsprog’.”(Mikael Jalving, 10. februar 2019)