Facebooks censur er som hentet fra en roman af Vita Andersen. Hun beskrev en pige der fulgte en mand hjem. Vel indenfor sier han: -Du kan skrige så meget du vil, væggerne er polstrede, ingen vil høre dig.

Det samme sier Marc Zuckerberg: Du må godt mene hvad du vil, men da vil vi sørge for at ingen kan høre dig.

Da Document la ud artikelen Kniven i hjertet, fik vi denne beskeden:

Våres brøde? At se volden i Vest-Europa i sammenhæng. Vi finder den i land efter land der har hatt høj indvandring fra MENA-landene. Det er enkelt at se sammenhængen mellem volden og de åbne grænser. Derfra stilles spørgsmålet til borgerne: Hvor længe vil de finde sig i at volden og voldtægterne griber om sig?

Det er trolig dette som er hatespeech ifølge Facebook. Hos Zuckerberg er det at stille nogen personlig til ansvar for volden og voldtægterne det samme som hatespeech. Men jihadister og islamister kan udfolde sig uden hindringer.

Vi ved nu hvor grænsen går. Hvem der er hvem. At stille de riktige spørgsmål og efterlyse ansvar er hatespeech.

Zuckerberg sier: Du må bare fortsætte at skrige, ingen vil høre dig.

Han er så fuld af sig selv at han tror iintimideringen vil virke.

Zuckerberg har netop leveret argumenter for at Facebook må underlægges styring. De griber ind i den demokratiske samtalen på en måde der ikke er forenlig med et fritt samfund.