foto: Aarhus universitet
Jeg skrev første gang om antropolog Mikkel Rytter i forbindelse med hans 2004-speciale, der var et meget akademisk forsvar for ‘arrangerede ægteskaber’: “… optegnet betingelserne for et analytisk vokabular, der kan rumme, at mennesker er forskellige på samme måde.”
Når man har til hensigt at ‘dekonstruere forestillinger om uoverstigelige forskelle’, så er ‘integration’ naturligvis et forfærdeligt begrebet, der sætter objektet nederst i et magthierarki. Interview med fantasten i Politiken – Bogaktuel forsker: Lad os lave et forsøg – den næste måned er der ingen, der bruger ordet ‘integration’.
“‘Lad os lave et forsøg: Den næste måned er der ingen, der bruger ordet integration. Hverken politikere, debattører eller borgere. ‘Integrationsfri februar’, kunne vi kalde det. Jeg er sikker på, at vi om en måned vil have en langt mere nuanceret og konstruktiv debat om de reelle, men meget forskellige problemer, der opstår i mødet mellem gammeldanskere og nydanskere’.
Udfordringen bliver stillet af lektor i antropologi ved Aarhus Universitet Mikkel Rytter…
Men tror du ikke, de fleste vil sige noget i retning af, at ‘integration’ betyder, at man som tilflytter respekterer og tilegner sig de danske værdier og tager del i det samfund, man har valgt at bosætte sig i?
‘Jo, og det viser et andet problem: at ’integration’ har en blind plet. Det bliver brugt til at udgrænse folk. Der er ikke en ond vilje bag, men vi reproducerer et magthierarki og definerer, hvem der kan kræve integration af andre. Det er majoriteten over for minoriteten, gammeldanskere over for nydanskere, os over for dem. … Ingen har nogensinde krævet integration fra mig…’”