Man kan på Youtube se et væld af lettere hoverende kavalkader af mediernes dækning af valgnatten 2016, hvor den mediepolitiske klasses verdensbillede bryder fuldkommen sammen i løbet af nogle timer. Forventnings glæde afløses af skepsis, frygt, desperation og til sidst chok. Forstenede ansigter, der savner ord til at beskrive, at deres verden er helt på hovedet og alt de har sagt i de foregående 18 måneders tid har været det rene vrøvl fra ende til anden.

En perfekt, ubrudt strøm af vrøvl, der burde have været et historiske referencepunkt og eftertidens store læremester. Men den politiske medieklasses selvbillede tillod ikke selvrangsagelse og tilbud fra mange af os, der vidste bedre, om kurser i at bruge sin hjerne. I stedet skete noget socio-psykologisk fascinerende, en kollektiv fortrængning, hvis lige intet frit samfund endnu havde set. Man afskrev simpelthen virkeligheden som en fejl; der måtte have været en anden forklaring, forhåbentligvis endda snyd begået af en fremmed og pludseligt fjendtlig magt, atombevæbnet til tænderne. Fingers crossed…

Et godt eksempel blev gen-cirkuleret i mit Facebook-feed af en gammel ven (ja, på min egen alder). Nogle måneder efter Trumps indsættelse og godt et halvt år efter at han havde fejet gulvet med sin direkte modstander, den bedst kvalificerede kandidat nogensinde, og 95% af den politiske ekspertise – i deres eget spil! – skrev Jennifer Rubin  i The Independent, at Trump nok var “the dimmest President the US has ever had”.

Hvis man har succes med det man gør, gør man det sikkert rigtigt. Og hvorledes skal man så gøre, hvis man gerne vil gøre det godt?

President Donald Trump does not read – except in small doses and when his own name appears prominently. Prior to the presidency, his only activities were work and golf. He does not mingle with intellectuals, cultural trend-setters or artists.

Således kan man altså få succes. Men Rubin ser verden på hovedet og konkluderer, at fordi Trump ikke gør som hun forventer, så må han være dum som en dør. For man mingler da med the in-crowd af sofistikerede mennesker og, som i sangen, vil have andre kendte med, ellers er man for fin til dette sted. Det er Trump ikke, så han vælter ind i folk med træsko på – og dem er der flere af, også på valgnatten.

Så uden smålig skelen til virkeligheden, nemlig Trumps enestående og spektakulære sejr, konkluderer Rubin at

 

It should come as no surprise – and it has not – that he is sorely lacking in sophistication, knowledge of the world, understanding of government and a rudimentary grasp of economics.

Der! Så I det? I indledningen havde hun skrevet at “his only activities were work and golf”, men uden at nævne at hans arbejde bestod i at være en succesfuld forretningsmand. Når det ikke siges, at hans indsigt i økonomi er så stor, at han tjener penge på det – og Trump er virkeligt, virkeligt rig – kan hun uden videre i det direkte efterfølgende afsnit altså påstå, at Trump end ikke ikke ved noget om ‘rudimentær økonomi’ uden at TDS-læseren mærker til idiotien.

Ja, for selv om Trump skaffer folk i arbejde, skaber fred og trækker USA ud af upopulære krige, så aner han ikke noget om regeringsførelse eller hvorledes Verden er skruet sammen. Men jo, det gør han – Jennifer “You’re a sophisticated girl The world is a mess!”

Rubin læser sikkert meget og skriver for meget, ordene er hendes virkelighed og de refererer til hinanden. Derfor kan man ændre i sin virkelighed ved at ændre på de ord man bruger eller ikke bruger. Hvis vi ikke nævner at Trump er forretningsmand, man blot kalder det at arbejde meget, så kan vi konkludere at han er uvidende om hvad som helst.

Se på denne måde at konstruere en uhyrlighed ud af ingenting

President Donald Trump has been handing out his cellphone number to world leaders and urging them to call him directly, an unusual invitation that breaks diplomatic protocol and is raising concerns about the security and secrecy of the US commander in chief’s communications. Trump has urged leaders of Canada and Mexico to reach him on his cellphone, according to former and current US officials with direct knowledge of the practice. Of the two, only Canadian Prime Minister Justin Trudeau has taken advantage of the offer so far, the officials said.

I første sætning får vi at vide, hvorledes Trump deler sit telefonnummer ud til snart sagt alle og enhver, eller i hvert fald ‘Verdensledere’ og at dette rejser bekymring. I næste sætning får vi at vide, at det konkret drejer sig om USAs naboer mod nord og syd, Canada og Mexico. Og Trudeau tilhører altså ikke dem, der er bekymret for at tale i telefon med Trump. Men ved at bruge ordet ‘kun’ om Trudeaus opringning(er?) er man pludseligt blevet ekspert i hvor meget Verdensledere, begge to endda, faktisk plejer at ringe til hinanden i usædvanlige brud på den diplomatiske protokol. En mere neutral iagtagelse havde været at Trudeau allerede havde benyttet sig (eller som den første) af Trumps forslag.

Komikken bliver værre da Jennifer slår fast at Trump “Either […] does not understand that his calls might be intercepted or does not care” og derefter undrer sig, som kun en kvinde kan: “How is it, by the way, that American intelligence services condoned his using an unsecured line?” Tjah, to forklaringer melder sig umiddelbart; enten fordi “the great resource on the planet – the body of knowledge retained by American government experts” ikke er, hvad hun påstår den er, nemlig en stor ressource (og at det måske er derfor Trump ikke lader sig styre af den, men af sine valgløfter til Folket) – eller fordi der ikke er det sikkerhedsproblem i at tale i telefon med Justin Bieber og Pedro Gonzales, som den lille skribent ser for sit indre øje. De lader ham endda tale frit til både hans vælgere og den ofte direkte fjendtligtsindede presse, der ikke tøver med at bombardere præsidenten med allehånde sikkerheds- og udenrigspolitiske spørgsmål. De der har rejst bekymring, har altså bekymret sig i deres uvidenhed.

Og Jennifer er virkeligt uvidende i den mest rudimentære politik når hun ønsker at den daværende sikkerhedsrådgiver H.R. McMaster havde “put his foot down and tell the president that he cannot behave in such a fashion”. For er der noget vælgerne gerne vil have, er det en præsident, der ansætter en rådgiver, som sin egen chef og lader hånt om valgløfterne. Som demokratiet nu var tænkt. McMaster var sikkert en glimrende rådgiver, men kun en af mange og ingen af dem havde hverken det overordnede ansvar, overblik eller indsigt – og ingen af dem et mandat udstedt af det amerikanske folk. Så derfor er det Trump der bestemmer hvilken opførsel, der er passende.

Men Jennifer er ikke færdig med at skræmme sine læsere med den orange mands trussel mod hendes drømmes sikkerhedsrådgivervælde

First, this behaviour reflects the degree to which these neophytes on the world stage are hopelessly unschooled and naive. Alternatively, their behaviour denotes a shocking propensity for recklessness, even with their own financial and personal security (risking blackmail, among other things). That recklessness seems without purpose. (What goal would be served by talking on unsecured cellphone lines or on Russian lines that could not be accomplished on approved lines of communication?) Alternatively, maybe these people are paranoid conspiratorialists (who make Sean Hannity sound sane by comparison), convinced that the only thing they have to fear is the American “deep state” (or some such nonsense).

Men man beroliges noget når man læser afsnittes indledning “When one considers this behaviour and that of his son-in-law Jared Kushner, who allegedly…” Ja, angiveligt er det helt slemt, som det står til. Og det er ikke sofistikeret at tale om truslen mod demokratiet fra ‘deep state’ – men det er dog komisk når Jennifer selv er skuffet over, at den tidligere sikkerhedsrådgiver ikke tog kontrol over den folkevalgte præsident og forklarede ham, hvordan man skal opføre sig.

Præsident Donald Trumps præsidentskab er så langt en kæmpe succes. Hans økonomiske politik er så varm at Centralbanken ser sig nødsaget til at pøse vand på den med renteforhøjelser. Det betyder at flere amerikanere er i arbejde end nogensinde før i nyere tid og det gælder især sorte og spanjoler. Ydermere har han endt 70 års krigstilstand mellem Nord- og Sydkorea, der i øjeblikket ikke blot taler sammen, men har oprettet departementer, hvor de ansatte alene har til formål at integrere Nord og Syd, blandt andet med en togforbindelse. Han har fuldført Kongressens kvarte århundrede lange drøm om at flytte den amerikanske ambassade i Israel, til dens rette hjem i hovedstaden Jerusalem, hvilket trækker flere andre landes ambassader med sig, senest den brasilianske. Hans styrker forsvaret, nedkæmper ISIS, sætter russerne på plads og trækker sig ud af kostbare og udsigtsløse krige.

Oppositionen er tvunget ud i at forsvare det uforsvarlige, med den øjeblikkelige martyriefølelse det giver at gå ind i the resistance. Således fanget i deres egen forestilling om at gøre modstand mod en illegitim magts besættelse er det dem selv, der handler som besatte mennesker. Når Trump, som alle præsidenter og kandidater før ham og hvad der har været konsensus i begge partier, vil sikre at der kun er legal indvandring ydes der modstand. Mod Trump og USAs sikkerhed. Illegale grænseoverløbere kaldes mere amerikanere end amerikanerne selv, grænsevagter kaldes nazister og forfærdelige billeder fra den forrige præsidents tid, vises som bevis på den orange ondskab.

Så mens Trump møder ofre for bandevold og taler med modige betjente og kerer sig om den samlede nations sikkerhed, taler oppositionen om det besvær embedsmænd oplever med de udsatte lønninger, en problematik, som de med deres modstand mod det løfte til Folket, der mere end noget bar Trump direkte ind i det Hvide Hus, ikke mener de har lod og del i.

Og medierne lever stadig i den fortrængning, som Jennifer Rubin udtrykte i juni 2017. Hun er ikke unik, men et skoleeksempel, der er overgået mange gange siden, herhjemme af De er blinde for deres egen dyrkelse af konspirationsteorier om at Trump kandidaten fra Manchuriet, eller Kreml, som det hedder sig. En konspiration de håber at se bekræftet, hvis det viser sig at Trump har betalt et par unge damer for ikke at sprede historier om mere end ti år gamle seksuelle forhold til den daværende realitystjerne og kommende renæssancemenneske Trump. For så var der jo alligevel noget og så må manden være dum, så dum som den, der konstant slår dig i skak med sine uforudsigelige træk.