Inklusion har også fået skylden for udviklingen i vold mod folkeskolelærere på landsplan. Nationale undersøgelser har de seneste år vist en stigning i vold og trusler mod lærere, og i en ny undersøgelse foretaget af fagbladet Folkeskolen svarer ni ud af ti lærere, at de ser inklusion som hovedårsagen.
Næstformand i Danmarks Lærerforening, Dorte Lange, har tidligere sagt til Berlingske, at fagforeningen sporer en tendens til, at inklusion ikke kun har ført til mere vold mod lærere, men også mod elever.