Lars Løkke Rasmussen holdt en ti minutters pressekonference om drabene på Louisa Vesterager Jespersen (24) og Maren Ueland (28). Han ville udtrykke sin medfølelse, men politisk demonstrerede han, at han ikke forstår nogen ting.

Løkke Rasmussen sagde at alle står op imod den her forbrydelse, uanset religion, kultur, hudfarve og politisk syn.

Det er beviselig forkert. Løkke Rasmussen har netop bekræftet at drabene er religiøse-politiske. Marokko sendte mellem 2.000-4.000 krigere til IS i Syrien. Salafismen findes også i Danmark. Islamismen i endnu højere grad. Hvordan kan Løkke Rasmussen ignorere disse alvorlige trusler, som vi ser manifesteret gang på gang?

Det er som om de politiske ledere nulstiller deres egen hukommelse for hver gang. De står der med blanke ark og husker ingenting.

Hvor længe kan det gå?

Husker han ikke Omar el Husseins drab på Finn Nørgaard?

I sin nytårstale trak Løkke Rasmussen Dan Uzan frem, som gav sit liv foran synagogen i Krystalgade. Men han nævnte ikke at målet for angrebet mod Krudttønden var Lars Vilks.

Ligesom Jyllands-Posten censurerede Flemming Rose og hindrede ham i at stå op for ytringsfriheden. Presset kom indefra, ikke udefra.

Danske politikere har efter karikaturstriden fået berøringsangst overfor islam.

Løkke Rasmussen sagde at danskerne aldrig vil opgive deres åbne samfund, men han har selv opgivet det.

Han opgav det i det øjeblik han ikke ville indse, at Danmark og Europa står overfor en politisk-religiøs ideologi, der er forankret i en kultur som millioner af indbyggere i Europa er bærere af. Det ved alle på nuværende tidspunkt og for hver terrorhandling bliver skyerne mørkere.

Men Løkke Rasmussen vil ikke tage konsekvenserne af at denne ideologi spredes i moskéer over hele Danmark, hver eneste dag.

De modtiltag som regeringen har iværksat er nålestik, som loven mod hadprædikanter. Der er endda liberale og konservative, der er mod loven fordi den beskærer dansk ytringsfrihed.

Hvad tror de islam gør med det danske samfund?

Danmark må vælge mellem to onder, et lille onde eller et stort. Hvis man er principfast forsvarer af ytringsfrihed vil man få det store onde: islam og terror.

Men danske politikere, medier og intellektuelle vil ikke forstå. Hver eneste gang der kommer et forslag der viser tænder, mobiliserer de til angreb. De bruger deres energi på at bekæmpe tiltag der vil gøre noget, der går den rigtige vej, som at sende kriminelle afviste asylsøgere til en ø.

Dansk elite bruger hellere deres energi på at bekæmpe Donald Trump.

For Løkke Rasmussen er drabene i Marokko noget der berører ham personlig. Han var for bare en uge siden i Marrakesh og underskrev Marrakesh-aftalen. Dermed garanterede Danmark at selv migranter skal nyde godt af mange af de rettigheder som flygtninge hidtil har nydt godt af. Denne indrømmelse gav Løkke Rasmussen på vegne af Danmark i bytte mod nogle luftige talemåder om måske at tage egne borgere tilbage.

Kritikerne af aftalen er bekymret fordi den øger tilstrømningen til et Europa som allerede har store problemer med integrationen, en talemåde for uintegrerbare mennesker fra en kultur, der ikke vil acceptere et moderne samfund.

Selv regeringens egne studier viser: Det går ikke. Selv tredje generation viser ikke fremskridt. Regningen stiger.

Løkke Rasmussen er en dreven politiker. Han ved at politik handler om at læse kontekster. Thomas Larsen skrev i Berlingske, at reaktionen mod Marrakesh kom helt bag på regeringen.

Løkke Rasmussen viste i dag, at han intet har forstået af sammenhængen mellem drabet på de to piger og den aftale han underskrev lige i nærheden af drabene. Han var heller ikke mand nok til at sige, at nogle vil se en sådan sammenhæng. Han undgår problemerne helt.

Løkke Rasmussen og hans lige er selv blevet problemet.