Venstrefløjen har brutalt sagt gået fra at forsvare arbejderklassen til at bli beskytter for nye svage grupper, i særdeleshed muslimer. Når disse på lige måder går til angreb på samfundet, er ikke venstresiden i stand til at se sig selv i spejlet. Derfor er terroren og udenforskabet så truende. Billedet: Fransk specialpoliti på plads i Strasbourg.

Kaj Sørlander gør et fremragende stykke arbejde med sin kronik: Truslen mod demokratiet kommer ikke fra højrepopulismen, men fra venstrefløjens moralske selvbedrag.

Sørlander peger på et bedrag og et selvbedrag af historisk format.

Venstrefløjen valgte sig ikke bare et nyt proletariat, og opgav det gamle. De allierede sig med den mest aggressive og imperialistiske ideologi/religion, som verden nogensinde har set.

Venstrefløjen er eksperter i at identificere magt. Hvorfor har den ikke gennemskuet islam? Det er gådefuldt. Kan det være fordi den har en affinitet for islams projekt: Erobringen af Vesten?

Den udvidede venstrefløj sidder allerede med magten, men mangler indhold. I dens sidste dekadente stadium er selvmordet en særlig nydelse.

Det moralsk-politiske svig har allerede sat sig dybe spor:

Normalt anses de socialt svages protest for at være venstreorienteret. Og normalt er de venstreorienterede partier talerør for de medborgere, som er nederst på den sociale rangstige. Men når det blev anderledes i dette tilfælde, var det, fordi (eliterne i) de etablerede venstreorienterede partier valgte at se på indvandrerne og asylansøgerne som de svage, som det var deres opgave at beskytte. Dermed fandt den traditionelle arbejderklasse, som i deres dagligdag var presset af indvandringen, sig pludselig uden politisk talerør. Og derfor sluttede de op om nye partier, som kunne tale deres sag. Partier, som af den dominerende elite bliver kaldt højrepopulistiske, fordi de bygger på en folkelig protest imod den liberale indvandringspolitik.

Venstrefløjen opfandt begrebet højrepopulisme for at skjule sit eget svig. Det er en tarvelighed, der står dem dyrt og kun kan udløse foragt.

Når venstrefløjen brændemærker det nye højre, brændemærker den i virkeligheden sine egne vælgere fra fordums tid. Det er dem, der er racister og islamofobe. Det har vælgerne forstået, og deres holdninger bliver hårdere.

Dette kan berede grunden for virkelig højreekstremisme. En sådan ekstremisme vil være venstrefløjens uægte barn.

De ægte konservative og nationalkonservative burde tage denne trussel med størst mulig alvor. De risikerer at havne som en lus mellem en rabiat venstrefløj og en desperat elite og højreekstremister, der vejrer historiske chancer.

Hidtil har råbet om højrepopulisme været et beskidt spil fra venstrefløjens side. Det er ikke de folkelige protester, der truer demokratiet, det er den liberale elites totale demontering af de velfungerende moderne samfund.

Først når de begynder at knage i fugerne, råber eliten op om højrepopulisme.

Det er dem, der har bragt det liberale demokrati ud i den største krise siden trediverne.