Kopierede/fra hoften

EU-politikeren Jens Rohde, der befandt sig i nærheden, da julemarkedet i Strasbourg blev ramt af et terrorangreb, der har kostet fire mennesker livet, skriver følgende i en opdatering på Facebook:

“Så blev attentatmanden fra Strasbourg heldigvis sat ud af spillet. Desværre med døden til følge. Han skulle have stået offentligt til ansvar for sine handlinger, og dem har der været mange af igennem årene. At han overhovedet var på fri fod, er en skandale. Og det har ikke noget med islam at gøre.”

Og Jens Rohde har ret. Det har intet med Islam at gøre. Hvis man altså ser bort fra følgende:

– attentatmanden er født i en muslimsk marokkansk familie, der har opdraget ham i islams ånd. Han havde seks brødre og søstre.

– fire muslimske familiemedlemmer er anholdt for at have forbindelse til terrorangrebet. Hans forældre og to brødre. Endnu en bror er siden blevet anholdt i Marokko.

– han råbte “Allah er størst” – “Allahu Akbar” – da han skød på julemarkedet (ifølge den franske terror-anklager Rémy Heitz til BBC).

– han er ifølge franske myndigheder en islamistisk ekstremist, der troede på muslimsk herredømme.

– i fængslet prøvede han at omvende medfanger til islam.

– som 29-årig havde han 27 domme for vold og tyveri. Han var vokset op i et muslimsk miljø med mange muslimske indvandrere fra Nordafrika.

– han var på den franske stats “S-liste”, hvor man blandt andet har opført radikaliserede muslimer, der er villige til at udøve vold i islams navn.

– tv-stationen Al-Jazeera har oplyst, at Islamisk Stat siger, at han er “en af deres soldater”.

– antiterror-dommeren Jean-Louis Bruguiére siger, at han er en “typisk radikaliseret muslim”.

… men ellers har Jens Rohde ret. Det har INTET med islam at gøre.