En yndet sport for journalister i det venstreliberale segment er at sætte Danmarks ry og omdømme i spil når det handler om dansk udlændingepolitik. Det vil sige det er kun en fortælling de forsøger at skabe i et lille ekkokammer og hvor “udlandet” aldrig er helt almindelige mennesker i udlandet. Det er typisk enten kollegaer på andre aviser eller så er det mere udefinerbare “eksperter” eller topchefer der er bekymret over hvordan man behandler islamister eller kriminelle i Danmark.

Forleden var det sørme Danmarks evne til at tiltrække såkaldte “talenter” der blev taget som gidsel.

Her skrev journalist Jens Erik Rasmussen og Sille Wulff Mortesen:

Smykkelov og forbud mod niqab får nemlig international opmærksomhed, og det gør ikke noget godt for vores omdømme. Det kan få dygtige medarbejdere til at fravælge Danmark, lyder vurderingen fra flere udenlandske erhvervsledere med et stort internationalt netværk.

Jyllands-Posten den 28. november

Ritzau fulgte efter:

” Danskerne skyder sig selv i foden med den udlændingedebat og pegen fingre ad udlændinge, der foregår nu. Den betyder, at man skræmmer dygtige folk fra at flytte hertil, siger Sanne Suvanto-Harsaae, bestyrelsesmedlem i SAS og formand for Boconcept.

Flere andre, blandt andre Velux’ topchef David Briggs, stemmer i.

– Jeg tror ikke, at det hjælper på Danmarks image eller evne til at tiltrække særligt unge mennesker, når man taler om Danmark ude i verden som et land, der forbyder niqab og tager smykker fra flygtninge ved grænsen, siger han til avisen.

Fra industriklenodiet FLSmidths topchef Thomas Schultz lyder samme melding.”

med henvisning til artiklen der er lukket bag betalingsmur:

Ritzau

Hvad de ikke skriver er Danmark ifg- IMD Business School i Schweiz er nummer to i rangliste over evnen til at tiltrække udenlandsk talent og har haft toplacering i flere år trods årtiers “udlændingedebat”.

Business Insider – Swiss institute IMD Business School has published its fifth edition of the World Talent Ranking.

Endvidere er der heller ikke nogen reel logisk forbindelse mellem at tiltrække talent og så lovgivning imod islamisme og at der er rimelighed for folk der påstår de er forfulgte og vil have penge af danske skatteydere.

Men det skal der heller ikke være.

Det hanlder kun om journalister og repræsentanter fra dele af erhvervslivet der lever i deres egne sikre velstående områder – langt fra islamifeceringen og ghettoen.

Helt almindelige danskere er de skideligeglade med.