Søndag i forrige uge var rapperen Wafande gæst i Café Hack på P4 København. Det blev en lang personlig samtale, og det eneste gode set herfra, var sådan set da Christiania-fødte Wafande Pierre Jolivel Zahor fortalte at han havde fransk pas. For folk der ikke hører licens-radio er han vel bedst kendt for sin hadesang mod Pia Kjærsgaard med linjer såsom: “Pia, du kan ikke få sendt os hjem”, “Jeg kæmper for et Danmark med brune øjne”, og “Hvorfor lytte til dem, der siger burka gør dem utilpasse”. Lyt ikke til dem der er imod burka’er!

Med andre ord. En gennemsnitlige rapper fra det multikulturelle overdrev. Medierne elsker ham, og det gik helt i selvsving sidste efterår, hvor han sammen med meningsfæller stod bag P3’s støttesang til flygtninge: “Giv dem en hånd de er alle velkommen”, “selvom min tro den er en anden. Er vi som to dråber vand” og så advarslen: “Men nogen hader mennesker uden at ha mødt dem”. Asyl til alle, eller også er du hadefuld!

Café Hack-samtalen skulle naturligvis også være politisk, og der gik ikke mange sekunder før han foldede sig ud. Vi var nok selv lidt medskyldig i Omar El-Husseins angreb på Krudttønden og Krystalgade-synagogen, og det samme med Bataclan i Paris. Sekvensen kan høres her.

Søren Dahl, P4 København: Hvordan rammer det dig med de ting der sker i Frankrig, i Paris, de der terrorhandlinger?

Wafande, musiker: Det rammer mig forfærdeligt, selvfølgelig, først og fremmest, fordi jeg jo i virkeligheden er franskmand, selvom jeg føler mig dansk i hjertet, så valgte min mor at give mig fransk pas. Så jeg har en stærk tilknytning til Frankrig, også fordi jeg har boet der i ti år. … Personligt er jeg ikke så ramt, men jeg er nok mere ramt på hele det sociale aspekt på hvor verden drejer hen mod. For jeg synes et er hæsligt at se at vi lukker folk ude på den måde, og jeg synes på en eller anden måde, uden at pege fingre af nogen – jeg er ikke den store politiker, så har vi nok selv lidt haft skyld i, at alle de ting kom til Paris, og de ting også, som skete i Danmark, og så videre, i og med, at når man lukker folk ude lang tid nok, så begynder de at finde en anden mulighed, at blive hørt på. Og så sker sådan nogle forfærdelige ting. Så jeg tror vi skal ændre vores måde at respektere mennesker på, på en eller anden måde.

Søren Dahl: Kan du med det udtryk du har, og din evne til at samle mennesker på tværs af hvem vi er. Føler du at du kan gøre noget, at der er noget du kan gøre.

Wafande: Ja, jeg føler jeg kan gøre noget, i den forstand at jeg kan inspirere folk til at tænke for sig selv. Jeg kan inspirere folk til at tænke på en anden måde, fordi folk er ret hurtige, i hvert fald på de sociale medier, til at bremse os musikere når vi kommer med noget politisk. Men på en eller anden måde, så tror jeg bare at jeg tilhører den tid – altså, ’82-’83. Den musik der var i radioen, og de folk der kom ud med sange var stadig meget rettet mod mangfoldighed, og det var stadig meget rettet mod hvad der var retfærdigt. …

… Jeg føler at jeg som artist, som forbillede for den nye generation af unge mennesker. … Jeg tror i virkeligheden det handler om at behandle hinanden ordentligt, og det er fuldstændig ligemeget hvilken kultur man kommer fra. (klappen)

Søren Dahl: I 2011 brød du igennem med ‘Gi’ mig et smil’, og du synger med hjertet, og vil det positive.

(Foto: Kim Matthäi Leland)