Billedkunstneren Eugène de Sala var et hot navn på den danske kunstscene i 1920’erne, hvor han introducerede surrealismen i Danmark. En kunstretning Sala var stødt på under en af sine talrige rejser til Paris, der på det tidspunkt var kunstens hovedstad. Selvom Sala vakte opsigt – ikke alene med sine malerier, men også med sit grønne hår og hvidpudrede ansigt (et udseende, der har fået nogen til at karakterisere Sala som Danmarks første punker) – var der ikke den store afsætning, hvad hans malerier angik.

Derfor var tilværelsen en evig kamp. Ikke mindst når Eugène de Sala var på sine hyppige inspirationsrejser til Paris, hvor det var endnu sværere at hutle sig igennem end i København. Under et ophold i Paris i 1924 skriver Sala tre breve til Politikens ansvarshavende redaktør Henrik Cavling i håbet om, at Cavling og Politiken kan hjælpe ham økonomisk. Brev nummer to fra Paris er skrevet med de for tiden karakteristiske store bogstaver, som digteren Rudolf Broby-Johansen havde brugt i sin legendariske digtsamling BLOD fra 1922 (en bog som Sala i øvrigt lavede forsideillustrationen til). Brevet til Cavling lyder:

“HR REDAKTØR HENRIK CAVLING. DA JEG FORMODER AT DE EFTER MIT MEGET ALVORLIGE BREV TIL DEM OMGÅENDE VILLE HAVE SVARET MIG SÅSNART DET VAR DEM I HÆNDE OG DA JEG ENDNU IKKE HAR MODTAGET NOGEN MEDDELELSE FRA DEM FRYGTER JEG ENTEN AT MIT BREV IKKE ER NÅET FREM ELLER AT DERES ER GÅET TABT UNDERVEJS. DA JEG SELVFØLGELIG IKKE KAN VIDE HVILKEN AF DISSE EVENTUALITETER DER ER DEN RETTE ANMODER JEG DEM OM SNAREST AT LADE MIG TILSENDE MEDDELELSE OM DERES STILLING TIL MIT ANDRAGENDE HVIS INDHOLD KORTELIG ER FØLGENDE. JEG STUDERER MALERKUNST HERNEDE HVOR INTERESSERNE FOR MIG UDELUKKENDE I ØJEBLIKKET LIGGER SÅLEDES AT DET HAR DEN MEST VITALE BETYDNING FOR MIG AT KUNNE BLIVE HER. IMIDLERTID ER MIN ØKONOMISKE STILLING FRYGTELIG OG JEG ANMODER DERFOR POLITIKEN OM EVENTUELT VED EN INDSAMLING AT FORSKAFFE MIG MIDLER TIL AT FORTSÆTTE ARBEJDET HERNEDE DE VIL FORSTÅ AT ET HURTIGT SVAR ER EN NØDVENDIGHED FOR MIG OG JEG FORVENTER DERFOR SNAREST AT HØRE FRA DEM.”

Henrik Cavling reagerer heller ikke på Salas rykker, så 4. august 1924 skriver Sala brev nummer tre. Her er tonen en smule mere bidsk:

“Henrik Cavling, København. Jeg fastslå umuligheden af, at to breve efter hinanden begge kan gå tabt, og er derfor klar over, at De har modtaget mine. At de ikke er uforståelige, konstaterer jeg på de maskinskrevne kopier. Jeg fatter ikke Deres tavshed. Tror De, det er usandhed, når jeg meddeler Dem, at jeg i mere end den sidste måned ikke har set mig i stand til at arbejde på grund af pengemangel? At jeg efter Deres tavshed overhovedet endnu existerer, kan jeg hverken takke Dem eller mig selv, men kun tilfældene for. Er det mine kvalifikationer, så læs Leo Swanes artikel i “Tilskueren” eller henvend Dem til Harald Gjersing eller eventuelt f.eks. til kunstanmelderen ved Deres blad. De betvivler eller hvad er det, der afholder Dem fra i det mindste at svare på en så alvorlig henvendelse som min.”

Heller ikke Salas tredje brev fra Paris aftvinger Henrik Cavling et svar. Men to år senere køber Henrik Cavling Eugène de Salas maleri 3 ESSER til sit kontor på Politiken. Den dag i dag hænger Salas kubistisk inspirerede lille maleri på chefredaktørens hjørnekontor med udsigt til Rådhuspladsen.

(Kilde: L’artiste Eugéne de Sala – kunstrebellen der introducerede surrealismen i Danmark, P. S. Hansens Forlag, 2016)