(Global Compact for safe, orderly and regular migration aka Marrakesh-erklæringen, 2018; Foto: UN.org)

Der er bevægelse i Venstre med folketingskandidater som Mads Fuglede og Anna Libak. Her sidstnævnte i Berlingske – En migrant er en fremmed, du ikke har mødt endnu.

“Siden flygtningekrisen i 2015 har regeringer over hele EU utrætteligt gentaget, at det gælder om at få skilt flygtninge fra migranter. De første behøver vores beskyttelse og kan blive – i hvert fald til faren driver over. De øvrige har ingen ret til at være her.

Men det bliver sværere at argumentere for, hvis landene skriver under på FNs nye migrationspagt ‘Global compact for safe, orderly and regular migration’ ved en stor ceremoni 10-11. december i Marokko.

For pagten hviler på den præmis, at migration er positiv og skal fremmes. Mere af den, tak!…

Allerede i præamblen slås det således fast, at formålet med pagten er at sikre, at migranter fremover ikke skal stilles ringere end flygtninge. For i dag er det kun flygtninge, der er beskyttet af de internationale konventioner, mens migranters retsstilling er langt mere usikker. Det skal pagten lave om på.

Spørgsmålet er så, hvad der egentlig menes med migranter. Og der menes efter alt at dømme alle migranter fra hele verden, der ikke har haft held til at blive anerkendt som flygtninge.Anderledes kan man dårligt forstå ordene om, at staterne forpligter sig til at yde den fornødne støtte til enhver, uanset migrationsstatus, der bliver udsat ‘for nogen form for diskrimination’ eller udnyttelse eller misbrug, herunder f.eks. ‘migranter, der er blevet udnyttet og misbrugt af menneskesmuglere.’

… en tid, hvor hele det politiske landskab i Vesten er i opbrud, ikke mindst som følge af modstanden mod yderligere indvandring, er det faktisk ret frisk at udfærdige en pagt, der anpriser den.”