Medierne og venstrefløjen forsøger at gøre Trump til et personligt problem. De vil have det til at dreje sig om ham som person. Sådan håber de at kunne hidse folk op mod ham. De klarer det kun delvist, fordi Trump godt kan gennemskue deres spil og han giver sig ikke.

Tværtimod. Når de går i struben på ham, går han i struben på dem. Det er simpel payback.

Det medierne ikke forstår, er at deres hetz mod Trump, hans familie og dem, der arbejder for ham, opfattes af hans vælgere som et angreb også på dem. Det gælder både karakteristikken ”deplorables”, afskum. Men også de metoder, som medierne og Demokraterne benytter: De skyr intet middel. Udtalelser fra kongresrepræsentanter som Maxine Waters (D-CA) om at angribe Trump-folk over alt hvor de bevæger sig – i supermarkeder, biografer, restauranter – var en krigserklæring og et brud på den ”civility”, som ethvert civiliseret samfund hviler på. Antifa og andre aktivister fulgte opfordringen. Det virkede derimod som om Waters var den direkte ansvarlige. I stedet for at angre, gav Demokraterne og medierne den yderligere gas.

Det er kun nogle uger siden Hillary Clinton sagde, at det ikke ville komme på tale at opføre sig anstændigt overfor Republikanerne, fordi de står for de stik modsatte værdier. Ikke før Demokraterne har genvundet magten kan det blive aktuelt.

Det var det samme som at erklære borgerkrig. Kort efter sagde tidligere justitsminister Eric Holder, at når Republikanerne “flyver lavt” skulle Demokraterne ikke “flyve højt”, som Michelle Obama sagde i valgkampen. Nej, de skulle sparke Republikanerne ned.

Disse udtalelser forstod amerikanerne. Så når de liberale medier øjeblikkeligt giver Trump ansvaret for at Cesar Syok sender rørbomber og Richard Bowers går ind i en synagoge, er det en mangel på balance og sund dømmekraft, der provokerer vælgerne endnu mere.

De liberale medier og Demokraterne føler sig højt hævet over vælgerne og opfører sig som om de ikke har nogen kontrakt med Amerika.

De liberales kontrakt er kun med deres egen elite på Vest- og Østkysten.

Trump styrke er den unikke kontakt, han har etableret med sine vælgere. Det skyldes ikke mindst de store rallys han har holdt, vistnok over 500, hvor der venter titusinder udenfor arenaen, som må se det hele på storskærm. MAGA-møderne har skabt den bevægelse, Trump taler om. Det er et bånd mellem ham og vælgerne som ingen anden præsident har kunnet vise magen til.

Rush Limbaugh sagde det på mødet i Missouri: Washington hader dig, fordi du taler med folket, fordi du har denne ”connection”, som de drømmer om. Men selv Obama trækker kun et par tusind tilhørere.

Trumps Revolution giver genlyd på den anden side af Atlanten: Trump udfordrer også den vesteuropæiske elite. Hvilken side er de på? Har de en kontrakt med deres eget folk?

Hvis Trump klarer at gennemføre sit projekt vil han have skrevet verdenshistorie. Han vil ændre ikke bare USA’s, men også Europas gang.

Hvilken side er Lars Løkke Rasmussen på?