Tegning: Niels Thomsen

Kasper Støvring er bevidst om, at forudsætningerne for vores samfund er ved at ændres radikalt. Det skyldes at de liberale har kunnet leve på forudsætninger, de ikke har bekymret sig om at vedligeholde.

De brænder det samfund ned, andre har bygget op. Støvring citerer den tyske retsfilosof Ernst-Wolfgang Böckenförde:

”Den frie, sekulære stat lever af forudsætninger, den ikke selv kan garantere.”

Det er meget smukt formuleret.

Jeg var selv vidne til denne selvødelæggelse i sommer under en gudstjeneste i den katolske kirke i Aarhus. Præsten ville at menigheden skulle bakke op om menneskene på Kærshovedgaard i Bording, så de ikke blev hjemsendt. – Men de er jo kriminelle, var der en dansker der sagde.

Håndteringen af udrejsecenteret illustrerer det liberale samfunds selvødelæggelse:

I marts 2016 tog regeringen med udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i spidsen det tidligere statsfængsel Kærshovedgård i brug som udrejsecenter.

»Jeg er vred på de politikere, der har markedsført det her som en løsning på et problem, og som bare parkerer det herude. For det er reelt en parkering af nogle mennesker, man ikke ved, hvad man skal gøre med. Og så sælger man det som en løsning. Det er ikke nogen løsning, og så lader man et lokalsamfund tage trykket,« siger Ole Tranberg, der sammen med sin kone bor i en landejendom klods op ad udrejsecenteret.

Man har ingen løsninger, man lader som. Politik bliver et skuespil. Imens vokser problemerne.

De liberale påstår hyklerisk, at det er muslimerne det går ud over. Men det stemmer ikke. Det liberale samfund har tiet med at det er muslimernes ofre, det er gået ud over. Lars Hedegaard lever i et indre eksil, forfulgt i sit eget land. Det samme gør Lars Vilks i Sverige.

I Frankrig er retsstaten allerede indskrænket på grund af truslen fra islam. Men også i Danmark, ja, i det meste af Vesteuropa, er friheden indskrænket. Det gælder i særlig grad for islamkritikere, jøder og homoseksuelle. Det er livsfarligt at tegne Muhammed, der er flere og flere no go-zoner og overgreb på kvinder. Og så videre.

Pendulet svinger nu ubønhørligt mod lov og orden. Det er nok at se på Trump.

… samfundsordens dybeste ræson er at forsvare sig selv. Sikkerhed og orden kommer før frihed og rettigheder. Først når der er orden, kan vi sikre vores liberale værdier som ytringsfrihed, beskyttelse af mindretal, lighed mellem kønnene, frihed til at vælge religion – og til at forlade den igen.

Men den bevægelse vi ser i USA er meget svagere i Vesteuropa. Regeringen i Italien har foreløbig kun i ringe grad magtet at vende udviklingen og sende migranterne hjem. Europa har bragt sig selv i en umulig position.

For at handle kræves handlekraft. Det er desværre muligt at forestille sig, at europæiske stater tvinges i knæ af venstrefløjen og af migranterne. Der er reelt tale om en fjendtlig overtagelse. Folk sidder med følelsen af opløsning og aner ikke hvad de skal satse på.

Politik er ævl, ævl. Evindeligt ævl.

Det er nu åbenlyst, at et liberalt samfund hviler på bestemte kulturelle præmisser. Når de er væk, falder friheden fra hinanden.

Det bliver et hårdt arbejde at genrejse den.

Hvor længe vil politikere som Uffe Ellemann kunne bevare deres moralske pondus? Den svinder hurtigt. Meget hurtigt.

Det er statens opgave at lovgive, så dens kultur ikke ødelægges. Derfor har vi religionsfrihed, men ikke religionslighed. Derfor skal vi hjælpe forfulgte, men ikke indrette os efter samfundsnedbrydende konventioner. Derfor bør vi have indvandring, men ikke fra Afrika, Mellemøsten og helt generelt ikke fra muslimske lande.

Kun på et punkt tager Støvring fejl:

Der er ingen tegn på, at de liberale har kunnet løse problemerne. Tværtimod. Det skyldes, at liberalismen hviler på en forudsætning, der ikke længere gælder.

De liberale fremfører ofte, at vi overvandt kommunismen uden at forbyde den. Men forudsætningen var, at vi dengang levede i en meget homogen kultur. Det gør vi ikke længere. Selv kommunister var opvokset og opdraget i en vestlig kultur bestående af kristendom, retsstat og oplysning. Derfor kunne de falde tilbage i den kultur, da Sovjetunionen mistede sin tiltrækning. Det gælder ikke for hovedparten af Europas muslimer.

Men det gådefulde er at Vesten har fremavlet mennesker, der er anti-vestlige og det er ikke bare kommunister. Det er forkert når Støvring siger at kommunisterne er rundet af den samme kultur. Ideologi er ikke bare på overfladen. I kommunismens tilfælde er det nærmest som en omvendelse.

Derfor består der en affinitet mellem kommunisme og islam: De er begge anti-vestlige, anti-kristelige, anti-individualistiske.

KOMMUNISMEN VAR KUN en ideologi, endda en vestlig ideologi tilbage fra Marx, og derfor kunne kommunisterne stort set over night i 1989 erstatte den bestemte ideologi med et liberalt demokrati. Ideologi stikker nemlig ikke så dybt som kultur.

Men kommunismen er en ideologi, der lever på og af det liberale samfund for at kunne ødelægge det. Liberalismen er et mere komplekst fænomen, men også den klynger sig til de samme principper, efter at forudsætningerne er forsvundet.

Det er Støvrings store fortjeneste at han har gjort opmærksom på dette.

Liberalismen undergraver sig selv