22. juli-centeret driver både omvisning og undervisning af skoleklasser. Under et besøg fik en klasse se et sæt med billeder de skulle bruge til at sammensætte deres egen udstilling. Blandt billederne var Sylvi Listhaugs Facebook-opslag om Ap og IS-krigernes retssikkerhed.
Billedet lå sammen med billeder af blomsterhavet efter 22. juli, terrorsikring i Oslo, en grædende kongefamilie, og Sms’er med pårørende til Utøya-ofre på selve dagen.
Document ringede 22. juli-centeret og blev sat i kontakt med konstitueret leder, Tone Jorde:
– Hvad gør Sylvi Listhaugs Facebook-opslag i denne kontekst?
Der blev helt stille i den anden ende.
– Dette må jeg have skriftlig, snøvler Jorde frem.
– Men I må da kunne sige, hvad I har tænkt med at lægge Sylvi Listhaug ind i en stak billeder som handler om 22. juli? Det er et præcist spørgsmål.
Nej, Jorde kunne eller ville ikke sige noget. Hun bad om at få spørgsmålet skriftligt.
– Samfundsdebat
Ud på aftenen kommer svaret fra Margot Vågdal, presseansvarlig i de ministerielle departementers sikkerheds- og serviceorganisation:
Hej
Vedr. jeres henvendelse tidligere i dag; her er vort svar:
Billederne i undervisningsoplægget (67 totalt) bliver fortløbende byttet ud. Vi ser at brugen af dette billede kan misforstås, og billedet vil derfor midlertidig bliver taget ud af samlingen. Vi vil lave en grundig gennemdrøftelse af fremtidig billedbrug i undervisningsoplægget.
Undervisningsoplægget i 22. juli-centeret er funderet i historiefaglig, hukommelsesteoretiske og elevinddragende principper. Billedet var valgt for at henvise til samfundsdebatten efter Facebook-indlægget, og give eleverne en mulighed for at reflektere over tematikker som ytringsfrihed, mediernes rolle og brugen af de sociale medier. I undervisningen bliver eleverne opfordret til at tænke kildekritisk, og over hvilke temaer de mener, er relevante at trække ind i fortællingen om 22. juli.
Nordisk Modstandsbevægelse
Ytringsfrihed altså. Vi ringer tilbage til eleven som tipsede os og tog billederne. Hun fortæller en helt anden historie:
– Blandt billederne var et billede af Nordisk Modstandsbevægelse. Da det blev valgt ud sammen med Sylvi Listhaug-billedet, kommenterede vores guide: “Vældig godt. Det var et godt valg. Tænk at nogen kan sige noget så vanvittig”.
Dette var en sammenhæng som vanskelig lader sig forene med at konteksten var “samfundsdebatten”.
Eleven er velkendt af redaktionen og har høj troværdighed.
22. juli-centeret er optaget af holdninger. Hvilken slags holdninger har centeret til ytringsfrihed og samfundsdebat når det kobler landets tidligere justitsminister til Anders Behring Breivik og nynazisme?