To dage før forældelsesfristen udløb har politiet sigtet flere personer for attentatet på William Nygaard i 1993. Dermed kan efterforskningen fortsætte.

Det handler om personer, som har været i søgelyset tidligere og som nu befinder sig i udlandet.

– Vi har forskellige grunde til mistanke, og mener det er særdeles vigtigt at opklare denne sag på grund af dens store samfundsmæssige betydning, siger politiinspektør Anne Cecilie Dessarud i Kripos.

Det var NRK, der tirsdag morgen bragte nyheden om sigtelserne.

Ifølge NRK tilhører de sigtede et “fundamentalistisk miljø”. Det kan kun betyde at attentatet skete som en fuldbyrdelse af ayatollah Khomeneis fatwa mod forfatteren Salman Rushdie.

De er udenlandske statsborgere.

Sigtelserne gælder specifikt manden som skød og hans medhjælpere.

Kripos har fået så tilpas mange nye oplysninger, at de i samråd med rigsadvokaten og statsadvokaten i Oslo har valgt at sigte både den formodede gerningsmand og hans medhjælpere.

At norsk politi får nye oplysninger i en 25 år gammel sag er i sig selv interessant. Hvem giver oplysningerne? Det er naturligt at tænke på udenlandske efterretningstjenester.

Ny vilje

Der er nu ingen forældelsesfrist for de sigtede, men for andre er det til gengæld nu straffrit at stå frem. Politiet opfordrer alle som ved noget til at stå frem. De vil have sagen opklaret. En af de paragraffer, som bruges, er hensynet til vitale samfundsinteresser. Det var disse interesser attentatet truede, og derfor vil politiet have, at sagen bliver opklaret selv om det er 25 år siden.

Nygaard fik viden om den nye udvikling i sagen for to uger siden. Det er kort tid. Kan det være norsk politi har bedt om hjælp fra venligsindede stater før fristen udløb, og fået svar?

Fatwaen

Fatwaen mod Rushdie var en forløber for karikaturstriden i 2005/2006: Khomeini vidste at en roman om profeten Mohammed kunne bruges til mobilisere muslimske masser for den iranske revolution. Meget få havde læst bogen, de fik bare refereret nogle nøglepunkter: At kvinderne på et bordel bar samme navn som Profetens koner. Og det var nok til at raseriet blev antændt.

Karikaturstriden ramte danske interesser over hele verden, fatwaen mod Rushdie gjaldt alle som havde haft med bogen at gøre. Både forlæggere og oversættere.

Bortforklaring

Men til trods for dette var norsk politi mest optaget af at snakke om andre ting end Khomeinis fatwa. Efterforskningen var skandaløs. Nygaard blev spurgt om han havde haft tvivlsomme amorøse forbindelser.

Efterforskningen trak ud. Afsløringerne kom i små dryp. Et vidne beskrev attentatmanden, et billede blev publiceret. Det kom frem, at der fandtes radikale shia-miljøer i Oslo som politiet ikke havde indsigt i.

Et vidne beskrev den mand, hun så på Dagaliveien 11. oktober 1993. Det som gjorde størst indtryk på hende var øjnene. Hun glemmer aldrig øjnene. Tegning: Politiet

Attentatmanden var rejst ind i landet, havde lånt et våben, og var rejst ud igen. En af de mistænkte var en ven af daværende stortingsrepræsentant Jan Simonsen. Han havde flere pistoler af den type som blev brugt, og en af dem var forsvundet. Stjålet fra bilen, ifølge den mistænkte.

NRKs artikel er skrevet af Odd Isungset. Ingen journalist har bidraget mere til belysning af sagen end han. Det var i mange år et ensomt job. Ligesom politiet var heller ikke pressen specielt optaget af at få opklaret sagen.

En opklaring vil derfor også kaste lys over hvorfor sagen ikke blev forfulgt ad det spor, som man i dag indrømmer, har været hovedsporet hele tiden: Iran.