Ayah (tv), 37, og Aisha, 18, medlemmer af Kvinder I Dialog i et shoppingcenter i København 19. juli 2018. Foto:Andrew Kelly/Reuters/Scanpix 

Der var engang, da socialister hadede præstemagt, gudshuse, hellige tekster og overtro fra oldtiden, fordi det var «opium for folket». Religion var et instrument for eliten, som underkuede og sløvede masserne, så de ikke gjorde oprør mod overmagten, frigjorde sig fra udbytningen og skabte lighed og retfærdighed. Men så kom et nyt dopingmiddel til Europa, og nu er venstresiden helt med på præstemagt, gudshuse, hellige tekster og overtro fra Muhammeds tid. Indvandrerne er i færd med en revolution til fordel for overtro, kvindehad, uretfærdighed, ulighed, racisme og en ny herskerklasse – og venstresiden elsker det. Junkier forstår nemlig aldrig, at de har mistet kontrollen.

Der var engang, da socialister hadede præstemagt og hellige tekster. Religion var et instrument for eliten. Men så kom et nyt dopingmiddel til Europa, og nu er venstresiden helt med på præstemagt og hellige tekster. Indvandrerne er i færd med en revolution til fordel for overtro, kvindehad, uretfærdighed, ulighed og racisme – alt det venstresiden har været imod. Den er blevet afhængig af de nye stemmer for at vinde og ser ikke, at en ny herskerklasse rejser sig.

Når man studerer valgresultaterne fra Sveriges muslimske kolonier, finder man noget dybt urovækkende: Venstresiden får op til 90% af stemmerne, og en lignende konsensus og anti-mangfoldighed må man til kommunistiske diktaturer for at finde magen til. Dette bekymrer imidlertid ikke Stefan Löfven og andre socialistiske politikere. De ser på sådanne ekstreme valgresultater som en sejr for Socialdemokraterna, og en styrke for fremtidens samfund. At det gamle samfund var homogent, velfungerende og smukt, mens det nye svenske samfund er splittet, kaotisk og farligt, plager dem ikke nævneværdigt. Löfven taler om samfund og sammenhold, som om ingenting er forandret i Sverige. Han har ikke noget valg. Der er ingen vej tilbage.

Ingen magt uden indvandrere

Muslimer og indvandrere sørger for, at socialdemokratiet og venstresiden fortsat er en magtfaktor i Europa og Sverige – og Norge viser samme udvikling. Indvandring fungerer som kunstigt åndedræt for politiske løsninger, som flertallet af europæere ikke længere tror på: Ved det britiske valg i 2017 stemte 85% af muslimerne på Labour. I Norge er 80% Arbeiderparti-vælgere. I det franske valg i 2012 stemte omkring 1,7 millioner muslimer på Hollande, og han vandt med 1.1 millioner stemmer. Til trods for at indvandrere har lav valgdeltagelse, var de altså udslagsgivende for valgresultatet i Frankrig. Og endda værre: Jo mere magt denne fremmede macho-kultur får i Europa, desto mindre bryder europæerne sig om det, og desto mere afhængige bliver venstresiden af indvandrerne og islam.

Det begyndte måske som en globalistisk drøm baseret på generøsitet og naiv tro på en verden, som skulle blive til én, men tallene fra Sverige og andre eurolande viser tydeligt, hvad det er nu: Et opsplittende projekt, som undergraver vestlige landes interesser, kultur, tryghed, sikkerhed, økonomi og fremtid, og spiller alle kortene i hænderne på fremmede magter, som ønsker at islamisere og kolonisere nye områder. Det rammer alle – indvandrerne inkluderet. Men det stopper ikke socialisterne.

Venstresiden må vælge mellem pest og kolera

Venstresiden over hele Europa forstår, at noget er i færd med at gå frygteligt galt med deres flerkulturelle samfundseksperiment, men vil ikke påtage sig skylden. De står overfor et ødelæggende valg: Indrømme, at de har været inkompetente, naive drømmere, som er uegnede til at styre. Eller fortsætte masseindvandringen og alliere sig med islam og kolonisterne. Venstresiden har åbenbart valgt det sidste: Valgresultaterne viser, at venstresiden har egeninteresse i fortsat høj indvandring, og driver et åbenlyst «votes for cash» program:

Når arbejderklassen forsvinder gennem globaliseringen, og i tillæg vender de socialdemokratiske partier ryggen, fordi de med masseindvandring undergraver arbejderklassens tryghed og fremtid – så behøver de røde partitoppe nyt stemmekvæg. Og for at sikre, at de «nye europæere» stemmer rigtigt, må de smøres med tykke lag af sociale ydelser.

Joh da: Som de fleste junkier ser venstresiden, hvilken dødsspiral de er inde i – men som de fleste junkier  håber de, det ordner sig på en eller anden måde. Og som de fleste junkier bekymrer de sig ikke om de problemer, de skaber, både for dem selv og alle omkring dem. Der findes altid en bortforklaring. De bekymrer sig heller ikke om, hvor dybt uretfærdig og umoralsk denne anti-politik er mod deres egen arbejderklasse.

Stjæler fra sine egne fattige, for at berige fattige fremmede

Arbejderklassens egne partier tager land, ressurser, velfærd, pensioner og penge, som tilhører arbejderklassen, og de giver det bort til fremmede, som aldrig har fortjent det, aldrig vil bidrage, aldrig vil sige tak, og aldrig kan få nok. Det er dette envejs-gilde, som Löfven kalder «fællesskab», og Støre kalder «sammenskudsgilde». Galskaben er så åbenbar, at der i svenske LO nu er flere medlemmer, som stemmer på Sverigedemokraterna end på Socialdemokraterna. Go figure. Men junkierne på venstresiden bekymrer sig heller ikke om det. Det indebærer kun, at de ønsker sig endnu mere doping. Men doping har altid en skyggeside uanset hvor dejligt, det føles for brugeren.

Skyggesiden af venstresidens kyniske misbrug er, at det nye stemmekvæg fra MENA-landene har en overtro med sig, som på overfladen ser ud som en hvilken som helst anden gudstro, men som er ren gift for Europa. Venstresiden har altid været dygtige til at knuse religion, og derfor har den aldrig været bekymret for islam: De røde havde lige netop knækket ryggen på kristendommen, jaget den ind i stadig mindre menigheder, gjort den latterlig og lille,  og frataget præsteskabet ikke bare magten, men også helligheden i Jesu budskab, så kun shoppingreligion, homoglæde og festlokale-for-alle står tilbage i den norske kirke. Problemet er, at venstresiden tager frygtelig fejl: Islam er ingen religion.

Et totalitært, politisk samfundssystem i konkurrence med socialismen

Islam er en totalitær politisk ideologi, som fra vugge til grav udgør et gennemgribende samfundssystem, akkurat som socialismen. Den er udklækket af en magtgal taber fra 600-tallets uvidende mørke, men han var snedig: Han forklædte sit eget politiske magtprojekt som en religion, så alt hvad han gjorde og sagde blev uangribeligt, indiskutabelt og uforanderligt. Dette «perfekte menneske» blev karavanerøver, samlede penge til en hær, som nedslagtede alle mænd, som gjorde modstand, og tog kvinderne og deres børn som sexslaver – det viser kilderne fra hans samtid. Og de, som ikke gjorde modstand af skræk for de repressalier, som dette ekspanderende terrorregime spredte, måtte betale skat til herrefolket. «Perfekt» ikke sandt? Fordi gud vil det, naturligvis. Men Allah findes ikke. Guden er ren digt og opspind,  så hele samfundssystemet er løgn fra ende til anden.

Akkurat som socialismen, mener islam alvor: Den er totalitær, vil ikke dele magten med nogen, og giver sig ikke, før den omfatter hele verden, al modstand er udraderet og alle ligger på knæ i underkastelse. Hvis det koster liv, spiller det ingen rolle, for liv er ingenting værd for Allah. Bare sejr tæller. Underkastelse leder imidlertid aldrig til noget godt. Det leder ikke engang til fremgang, hvilket forklarer, hvorfor muslimske lande er dysfunktionelle dødvande, som står fast i oldtidens fatalisme. Men junkierne på venstresiden har aldrig forstået, hvor farligt dette nye, spændende og fremmede rusmiddel er. De vil ikke vide det, for de er blevet afhængige. De MÅ have det! Koste, hvad det koste vil. Og gud hjælpe alle os, som det koster.

Islam har ingenting af værdi at tilføre Europa

Der er ikke noget at lære af islam. Det bidrager ikke med noget, og tilfører ingenting af værdi. Det har naturligvis værdi for de troende rent personligt, men samfundsmæssigt er islam en ørken: Ingen kundskab, ingen fremgang, ingen teknologi, ingen nyvindinger, ingen frihed, ingen glæde, ingen kreativitet, ingen musik- eller kunstudvikling, ingen kærlighed, ingen ligestilling, ingen respekt og ingen generøsitet. Kun stillestående underkastelse, fatalisme, kvindehad, machoværdier, synd, brutalitet, gruppepres, vold, slaveri, dødsstraf og mørke – samt en ækel understrøm af kærlighedsløs sex på mænds præmisser for at producere flere muslimske mænd. Se til Iran eller Pakistan og gys. Men præsteskabet der «forstår» sikkert heller ikke islam, jihad og sharia, gør de vel? Det er kun vestlige, vantro politikere, som forstår islam. Kæmpelogisk.

Islam repræsenterer alt det, som frie mennesker bør afsky og alt kristent bør vende ryggen til, for Mohammed ophævede alt, hvad Jesus sagde. (Tænk, at en ateist må minde kristenfolket om det). Alligevel kryber islam stadig længere ind i europæiske kirker og præsteskab. Selv paven tager imod dette mørke med åbne arme, og det samme gør europæiske politikere fra næsten alle lejre. De omfavner Europas antidemokratiske fjende gennem 1400 år, og undskylder den hvert eneste overgreb, voldtægt, drab og voldshandling begået i Allahs navn. Det var ikke ægte islam. Islam får aldrig skylden for noget som helst. «Det vigtigste er, at folk med brun hud ikke føler sig dårligt behandlet af os med hvid hud», tænker venstresidens racistiske «antiracister», som utroligt nok hævder st være farveblinde. Hvor påvirket må man være for at tro på en sådan kortslutning?

Nogle ateister har rygrad. Andre har behov

Er jeg nu hadefuld? Nej, jeg er ateist, som ud fra observerbare fakta omtaler en religiøs ideologi. Og siden jeg lever i et vestlig demokrati, kan jeg sige noget sådan helt frit og frejdigt, uden at nogen kan gøre noget som helst ved det. Jeg er nemlig fri, og islam er hverken hudfarve eller folkeslag. Hvis islam vinder frem i Europa, vil jeg imidlertid blive dræbt for at sige den slags. Det er dette mørke, venstresiden har fået boomerang-knæ af, og er blevet fuldstændig afhængige af. Men hvis muslimer tror, at den afhængighed er det samme som respekt for deres profet og gud, så må jeg også skuffe dem.

Venstresiden er så lige ateistiske som jeg. De lader bare som om, de respekterer islam. De allerfleste i Vesten lader som om de respekterer denne tåbelige overtro, fordi ordentlig opførsel er en del af Europas kultur.  Flerkulturen er en hykleri-fabrik og «venskabet» mellem venstresiden og islam er baseret på falskhed og gensidig afhængighed: Islam behøver venstresiden for at kunne vokse gennem fortsat indvandring. (Det er jo gået strålende indtil videre). Venstresiden behøver islam for at holde sig oppe gennem fortsat indvandring. (Det er også gået strålende indtil videre). De foragter hinanden, men behøver hinanden. Det er en anti-angrebspagt, som minder om «freden» mellem Hitler og Stalin. Og den vil ende på samme måde – før eller senere.

Det går den forkerte vej, som det altid gør, når man misbruger nogen

Planen med flerkultur var, at vi skulle blive mere vidende om islam, forstå det bedre, og blive mere åbne og tolerante overfor dette fremmede. Det fungerede, men ikke som tænkt: Vi er blevet mere vidende om  macho-overtroen, som indpakker kvinder, og derfor forstår vi islam meget bedre end før. Det er netop det, som spræder skræk og afsky: Jo mere vi ser og lærer, desto mindre bryder vi os om islam.

Kundskab gør, at europæere vender islam ryggen eller giver den fingeren. Her på bjerget går frie kvinder i sommerkjole og bliver respekteret. I islamiske lande tvinges frie kvinder til at gå i sorte sække og bliver alligevel ikke respekteret. Sådan skal vi ikke have det her. OK? Dette er ikke os. At knæle i underkastelse bliver aldrig en del af frihedens kontinent og frihedens folk. Det er fremmed, uønsket og antieuropæisk. Kun slaver underkaster sig og knæler for overmagten.

Alligevel er islam på rask fremmarch i Europa

Islam vokser næsten helt uhindret i Europa og har gjort det i 40 år. Ikke fordi europæere flest vil det, men fordi venstresiden behøver det, og er blevet afhængig af det. De er junkier, som bliver udnyttet af religiøse pushere. Islams stilling i Vesten er vækst, vækst, vækst gennem 40 år. Hvis man tror, at islam kommer til at begrænse sig selv, eller stoppe op helt frivilligt for at blive «flerkuturelle», for så at opløse sine egne kolonier midt iblandt os, ja, da er man man ikke bare uoplyst, men også fuldstændig idiot. Og dertil en vældig nyttig idiot.

Islam er ekspanderet gennem krig, pression, terror, svindel og falskhed i 1400 år, og det har bevirket, at denne inhumane overtro dækker 1/3 af verden. Den har ikke tænkt sig at stoppe der. Hvis og når islam får magt til at stå på egne ben i Europa, uden hjælp fra den vantro og gudløse venstreside, vil de røde fjolser skulle underkaste sig akkurat som alle andre – som i Iran. Der er meget at lære af historien og Muhammeds egne ord.

Men de røde vil ikke lære. Sådan går det, når man tager lidt for mange rusmidler, mister virkelighedssansen, og ikke ser ikke det, vi ædruelige mennesker ser tydeligt: Islam er opium for venstresiden. Document.no, Sverigedemokraterna, Frp og hele den nye højreside i Europa er rehab. Så er spørgsmålet, om den røde junkie vil indse problemerne og få hjælp – eller misbruge sig selv til døde. Det betyder livet og fremtiden for alle.

Kjøp Kent Andersens bok fra Document Forlag her!