Kan I huske, hvad medierne fortalte om demonstrationerne i Chemnitz? At højreekstremister jagtede indvandrere og folk af anden etnisk herkomst gennem gaderne – ligesom Hitlers brunskjorter plejede at gøre? Angela Merkel sagde det selv. Der er bare det ved det, at det var løgn. Det bekræfter chefen for det tyske Bundesverfassungsschutz, Hans-Georg Maassen, som afviser påstandene.
I en tid, hvor alle medier lyver, bør man tage sine forholdsregler. Hvad de beretter KAN være sandt, men vi kan ikke vide det, før historierne er bekræftet af kilder uden for mainstreammedierne.
Om så New York Times, Washington Post, CNN, BBC, DR, Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske siger det samme, skal man ikke lægge vægt på det, for de skriver af efter hinanden og er uinteresserede i at undersøge tingene objektivt. Det eneste, de vil, er at fremme en bestemt politisk dagsorden.
Og denne dagsorden lyder: Trump er racist, og journalister bliver fyret, hvis de skriver et sandt ord om ham; hvide mænd er onde og skal ned med nakken; islam er alle tiders, og masseindvandring er en berigelse; vejret bestemmes af mennesker, som bør stilles til ansvar, hvis det er for varmt eller koldt; EU er løsningen på alle problemer; uenige skal have tæsk.
Det er bare et udpluk.