»Jeg har ingen planer om at ændre på, at man selv skal betale for at få sin familie til Danmark. Hvis man er kommet til Danmark og har fået ret til at opholde sig her, og man efterfølgende gerne vil have sin familie hertil, så må man selv sørge for at betale for den udgift, der er forbundet med det. For mig handler det sådan set ikke om penge – det handler om rimelighed. Hvis jeg selv stod i den situation, ville jeg også synes, at det var fuldstændig på sin plads, at jeg selv skulle betale for min families rejse,«
siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V).