Omkring 800 migranter fra Afrika syd for Sahara, der opholdt sig ulovligt i Marokko, bestormede den 26. juli grænsehegnet mellem Marokko og den spanske enklave Ceuta. De spanske myndigheder skriver:

“I et forsøg på at forhindre civilgarden i at komme tæt på udbrudsområdet [slog] migranterne betjentene med plastikbeholdere med ekskrementer og kalk, kæppe og sten, lige som de brugte spraydåser som flammekastere.”

Mange blev såret ved sammenstødet, og det lykkedes for 602 migranter at komme ind på spansk territorium.

På billedet: En del af grænsehegnet mellem Marokko og den spanske enklave Ceuta. (Billedkilde: David Ramos/Getty Images)

To uger tidligere opsamlede redningsskibet Aquarius, der ejes af den franske nødhjælpsorganisation Sos Méditerranée, ud for Libyens kyst 629 migranter fra lande syd for Sahara. Efter at både Italien og Malta havde nægtet at tage imod migranterne – den italienske indenrigsminister Matteo Salvini erklærede: “Nej til menneskesmugling, nej til ulovlig indvandringsindustri”, tog Spanien imod skibet og to andre skibe med illegale migranter i Valencias havn.

Premierminister Pedro Sánchez leder Spaniens nydannede socialistiske regering – der har lovet gratis lægehjælp til migranter og siger, at den vil behandle alle asylansøgninger individuelt – udtalte i midten af juni:

“Det er vores pligt at hjælpe med at undgå en humanitær katastrofe og tilbyde en sikker havn til disse mennesker, så vi lever op til vores menneskerettighedsforpligtelser.”

The Telegraph skrev den 27. juli i en artikel om Spanien:

“Landet er nu den største indgangsport til Europa for migranter, der krydser Middelhavet. Foreløbigt er 20.992 personer ankommet til landets kyster i år… Antallet af ankomne til Italien er nu næsten 3000 bagefter Spanien – forskellen var for blot en uge siden 200.”

Dette har ifølge artiklen fuldstændig “overvældet” den spanske kystvagt, der indtrængende opfordrer til yderligere ressourcer for at kunne håndtere den massive tilstrømning.

EU-Kommissionen skrev i en rapport fra 2017:

“Den geografiske fordeling afslører tydeligt, at størstedelen af de illegale migranter, der bliver reddet i det centrale Middelhavsområde, sandsynligvis ikke er flygtninge ifølge Genève-konventionen, eftersom cirka 70% kommer fra lande eller områder, der ikke er plaget af voldelige konflikter eller undertrykkende regimer.”

At indlemme det store antal migranter er imidlertid ikke det eneste problem, som Spanien slås med. Ifølge en artikel i december 2016 i Financial Times, der bygger på fortrolige rapporter, som de har fået adgang til, beskylder Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) nogle velgørenhedsorganisationer, der støtter redningsaktioner i Middelhavet, for at samarbejde med menneskesmuglere. Den samme påstand blev også fremført af den paneuropæiske tænketank Gefira. De udgav en YouTube video, der opremser de nødhjælpsorganisationer, der – uanset deres “ophøjede intentioner” – tilskynder til den kriminelle og udbytterige indsmugling af mennesker til Europa.

The Independent skriver:

“Ved Det Europæiske Råds seneste topmøde i Bruxelles i slutningen af juni blev EU’s nationale ledere enige om behovet for at etablere sikre centre til behandling af asylansøgninger, lige som de enedes om en strengere linie over for migranter på en række områder – som eksempelvis at fordømme nødhjælpsorganisationers redningsskibe ud for Libyens kyst.”

…

“Lederne enedes også om princippet i et andet forslag om “udskibningsplatforme” i Nordafrika, hvor embedsmænd fra EU kan behandle asylansøgninger uden for EU’s territorium …”

Trods aftalen mellem EU-medlemslandene “er intet nordafrikansk land endnu gået med til at have et migrantcenter til behandling af asylansøgninger”, fortæller EU-kommissær for migration Dimitris Avramopoulos.

Talsmand for Repræsentanternes Hus i Egypten Ali Abd al-Aal udtalte den 1. juli til den tyske avis Welt am Sonntag: “EU modtagelsesfaciliteter for migranter ville ved en placering i Egypten være en overtrædelse af vores lands love og forfatning.”

Abd al-Aael mindede om, at der allerede bor et stort antal migranter i hans land. “Vi har allerede omkring ti millioner flygtninge fra Syrien, Irak, Yemen, Palæstina, Sudan, Somalia og andre lande”, sagde Abd al-Aal. Alle flygtninge i Egypten har ret til lægehjælp og uddannelse. “Det betyder, at vores kapacitet allerede er opbrugt nu. Det er derfor vigtigt, at Egypten modtager støtte fra Tyskland og EU.”

Den libyske premierminister Fayez al-Sarraj udtalte den 19. juli til det tyske nyhedsmedie Bild:

“Vi har oprettet flygtningelejre til titusindvis af mennesker, men der er hundredtusindvis af illegale migranter i vores land. Det har kraftigt forværret sikkerhedssituationen. Blandt dem er der terrorister, kriminelle og menneskesmuglere, der er ligeglade med menneskerettigheder. Det er forfærdeligt. For at forbedre situationen skal vi bekæmpe disse strukturer. Vi behøver imidlertid også mere international hjælp til det. Det begynder med vores landegrænser. Det er bydende nødvendigt, at de bliver kontrolleret bedre.”

…

“Vi er stærkt imod, at Europa officielt anbringer illegale migranter, der ikke længere er velkomne i Europa, i vores land. Vi vil heller ikke indgå nogen aftale med EU om penge for at tage imod flere illegale migranter. EU skulle hellere tale med de lande, som folk kommer fra, og lægge pres på de lande i stedet. Der kommer ingen aftaler med os.

“Jeg er meget overrasket over, at mens ingen i Europa ønsker at tage imod migranter længere, så beder de os om at tage yderligere flere hundredtusinder.”

Uzay Bulut kaster i en artikel på Gatestone i marts 2018 lys over, hvorfor migrantkrisen er blevet et problem, som mange europæiske regeringer begynder at erkende: “demografisk jihad”.

Bulut citerer det tyrkiske parlamentsmedlem Alparslan Kavaklıoğlu, der er medlem af præsident Recep Tayyip Erdogans regerende Parti for Retfærdighed og Udvikling (AKP) og leder af parlamentets Kommission for Sikkerhed og Efterretningstjeneste:

“… Europa befinder sig i ekstraordinære tider. Dens befolkninger bliver færre og ældre… Folk kommer derfor dertil udefra for at få arbejde. Europa har imidlertid et problem. Alle de nytilkomne er muslimer. Fra Marokko, Tunesien, Algeriet, Afghanistan, Pakistan, Irak, Iran, Syrien og Tyrkiet. Dem, der kommer fra disse lande, er muslimer. Det har nu nået et sådant omfang, at det mest populære navn er Bruxelles i Belgien er Muhammed… [Hvis tendensen fortsætter], bliver den muslimske befolkningsandel større end den kristne i Europa… Europa bliver muslimsk. Vi bliver effektive der, om Allah vil. Det er jeg sikker på.”

Den tyrkiske ledelses vurdering vækker minder om en prædiken afholdt i Al-Aqsa moskeen i Jerusalem den 11. september 2015 (14-års dagen for angrebene den 11. september) af imam Sheikh Muhammad Ayed, der blandt andet sagde:

“De [vesterlændingene] har mistet deres fertilitet… Vi giver dem fertilitet! Vi føder børn med dem, for vi erobrer deres lande. Hvad enten I kan lide det eller ej, oh tyskere, oh amerikanere, oh franskmænd, oh italienere og alle jeres ligemænd. Tag flytningene! Vi samler dem snart i det kommende kalifats navn… Vi siger til jer: De er vores sønner. Send dem, for ellers sender vi vores hære mod jer.”

Det, at udvandre, er dybt forankret i koranen. Der står for eksempel i vers 9:20:

“De, som tror og udvandrede og kæmpede med deres ejendom og deres liv for Guds sag, de befinder sig på et højere rangtrin hos Gud. Det er dem, der vil sejre.”

I vers 22:58 står der:

“De, der udvandrede for Guds sag, og så blev dræbt eller døde, dem vil Gud forsørge med et smukt underhold. Gud er den bedste forsørger.”

Intet af det ovenstående ser dog ud til at have påvirket politikken eller ideologien hos de venstreorienterede partier, der støtter den nye spanske regering. Efter det europæiske topmøde tweetede Sanchez den 29. juni:

“…EU begynder at bevæge sig i den rigtige retning: at få et europæisk perspektiv på en europæisk udfordring såsom indvandring.”

Sanchez havde ret, men af de forkerte årsager. Det “europæiske perspektiv”, som han og andre EU medlemmer burde tilslutte sig, er demokratiets og frihedens perspektiv og ikke et, der tillader uhindret adgang for millioner af fattige og ufaglærte illegale migranter – heriblandt radikale islamister, hvis overbevisninger er i modstrid med europæiske værdier.

I tilfælde af, at Sanchez ikke skulle have bemærket det, så har tilstrømningen af illegale migranter fra Mellemøsten og Afrika tæret hårdt på Europa. I en nylig rapport fra Heritage Foundation står der:

“I løbet af de seneste fire år har der ved 16% af de islamistiske konspirationer været asylansøgere eller flygtninge involveret… Radikaliseringen af de sammensvorne skete som regel udenfor Europa, selv om den ved de nyeste konspirationer snarere er sket i Europa. Europas reaktion på migrantstrømmene har været utilstrækkelig, og det har utilsigtet øget terrortruslen dramatisk…”

I bogen Europe All Inclusive, skrevet af Tjekkiets tidligere præsident Václav Klaus sammen med den arabisktalende økonom Jiří Weigl, sammenfatter forfatterne den rolle, som venstrefløjen spiller i migrantkrisen:

“Europa, og især dens ‘integrerede’ del, er præget af hykleri, pseudo-humanisme og andre tvivlsomme koncepter. Det farligste af dem er den for tiden moderigtige, og i sidste ende suicidale, ideologi om multikulturalisme og “menneskerettigheds-isme”. Sådanne ideologier får millioner af mennesker til at resignere i forhold til koncepter som hjem, fædreland, nation og stat. Disse ideologier fremmer ideen om, at migration er en menneskeret, og at retten til at migrere fører til yderligere rettigheder, heriblandt uddeling af velfærdsydelser til migranter… Europa er blevet svækket af venstrefløjens utopi om at forsøge at omdanne et kontinent, der engang var stolt af sin fortid, til en ineffektiv solidarisk stat, hvis indbyggere går fra at være borgere til at blive afhængige klienter.”

Spanien har, som den “største indgangsport” for migranter ind i Europa nu, et særligt stort ansvar for at vågne op og forholde sig til virkeligheden.

Thomas Paul Wiederholen er bosat i Europa.

Spanien: Masseindvandringens nye indgangsport til Europa
af Thomas Paul Wiederholen
19. August 2018
Oprindelig engelsk tekst: Spain: New Gateway to Europe for Mass-Migration
Oversat af Kirsten Valeur