Mogens Dahl kammerkor i Christians kirke, København.

Dette er den fjerde av Fire Salmer, fritt efter gamle norske Kirkemelodier op. 74 (1906), for blandet kor og baryton-solist, og dermed blant de siste verker Edvard Grieg (1843–1907) fullførte.

Teksten er opprinnelig skrevet i 1620 av den svenske prest Laurentius Laurentii Laurinus (1573-1655). Man ser ofte melodien omtalt som Folketone fra Hitterdal (dvs. Hitterdalen i Røros kommune, ikke så langt fra svenskegrensen, og ikke det tidligere Hitterdal, nå Heddal i Telemark, vest for Oslofjorden), men vi finner også både melodi og tekst i flere varianter i Sverige.

Slik står teksten i Landstads salmebok, omsider godkjent i 1869, etter en intens debatt.

I Himmelen, i Himmelen,
hvor Gud, vor Herre bor,
hvor saligt did at komme hen,
hvor er den Glæde stor.
For evig, evig skal vi der
se Gud i Lyset, som han er,
se Herren Zebaot.

Og Legemet, og Legemet
som lagdes bort i Muld,
det vorder alt så skinnende,
ja som det skjære Guld.
Og ved af ingen Vunde mer
mens Åsyn det til Åsyn ser
Gud Herren Zebaot.

Og Sjælen får sin Prydelse,
den Krone, som er sagt,
Retfærdighedens Brudekrans,
og så den hvide Dragt.
O Gud, hvad Lyst at være dig nær,
at se i Lyset som du er
dig, Herren Zebaot.