En mand stirrer på valutakurserne i Istanbul 13. august. Foto: Osman Orsal/Reuters/Scanpix

Det voldsomme fald i den tyrkiske lira påvirkede børserne i Asien natten til mandag. Grunden er psykologisk og økonomisk. Erdogan optræder irrationelt. Han har ikke en chance for at udfordre USA i den økonomiske situation, Tyrkiet befinder sig i. Irrationalitet skræmmer markederne. Den hårde realitet er, at Tyrkiets økonomi længe har været på vej mod afgrunden, uden at regeringen har ændret kurs. Særligt franske og spanske banker har lånt Tyrkiet snesevis af milliarder dollar.

Erdogan kunne have styret udenom enkelt og let ved at løslade pastor Andrew Brunson. Men Erdogan gør alle konflikter til et vind eller forsvind. Det gjorde han med Merkel og EU i migrantspørgsmålet og fik sin vilje. De eneste han ikke udfordrer er autoritære regimer som Iran og Rusland. Demokratier finder han svage.

Derfor blev han ekstra provokeret da Trump fredag fordoblede tolden på tyrkisk stål og aluminium.

Søndag optrappede Erdogan retorikken. Hver gang han møder modgang maner han konspirationer frem.

– Målet med denne operation er at få Tyrkiet til at overgive sig på alle områder, fra finanserne til politikken. Vi står igen overfor et politisk og lumskt komplot. Med Guds vilje vil vi komme gennem dette, sagde Erdogan i en tale til sine partifæller i byen Trabzon søndag. (NTB)

Islamistisk chauvinisme

Til forskel fra andre autoritære ledere mener Erdogan, at han har Allah på sin side. I det mindste bilder han sine tilhængere det ind. Blandingen af chauvinisme og islamisme er farlig. Modsætningerne indenfor Tyrkiet er også store.

At give USA skylden for landets problemer er en velkendt taktik. Mullaherne i Iran forsøger det samme. Men det fungerer ikke. Demonstranterne råber «ned med regimet». Det må skræmme ledere som Erdogan og mullaherne.

Erdogan trak det største frem kort, da han lørdag skrev en kronik i New York Times, hvor han advarede USA om at de kunne komme til at miste Tyrkiet som allieret. En allieret truer ikke.

En indflydelsesrig Kongresrepræsentant som Lindsey Graham (R-SC) sagd,e at det ikke ville komme på tale at normalisere forbindelserne før Brunson var løsladt og sendt tilbage.

Det er ikke første gang, Erdogan forsøger sig med afpresning overfor en allieret. Han gjorde det samme med tyske parlamentarikere og regeringsmedlemmer. De slap ikke ind på den vigtige Incirlik-base i Øst-Tyrkiet, fordi Erdogan var misfornøjet med tyskernes opførsel.

Selv synes Erdogan han har ret til at blande sig i europæisk politik, med den største selvfølgelighed.

Høj indsats

Mange vil derfor følge med i, hvem der går sejerende ud af tvekampen mellem Erdogan og Trump. Erdogan har selv valgt at øge indsatsen.

Ambrose Evans Pritchard havde en knusende artikel om den tyrkiske finansstyring og økonomi i the Telegraph:

Turkey’s banks are dangerously reliant on short-term foreign debt and risk a full-blown crisis unless drastic measures are taken to stabilize the plummeting Turkish lira.

Det nytter ikke med forsikringer fra centralbanken om at der vil blive sørget for likviditet, som den gjorde mandag, når folk står i kø for at veksle lira til dollar.

I en verdensøkonomi nytter det ikke at opføre sig som er man Mussolini:

President Recep Tayyip Erdogan has refused to accept austerity measures or call in the International Monetary Fund to restore credibility, falling back on defiant rhetoric as the financial meltdown threatens to metastasize.

Igen er parallellen mellem Tyrkiet og Iran slående: Valutaen falder med 50 procent på nogle måneder og fører til enorm prisstigning som rammer almindelige folk hårdest. De sidder allerede hårdt i det forvejen.

It is a brutal shock for firms with $220bn (£170bn) of hard currency debt. (…)

Yields on five-year sovereign debt surged 47 basis points on Thursday to a crisis-high of 21.2pc. “Erdogan has run out of luck: it is a perfect cocktail. When yields spike like this, public finances become unsustainable very quickly,” said Lars Christensen, an emerging market expert at Markets and Money Advisory.

En ny Maduro?

Spørgsmålet er om Erdogan vælger at blive som Maduro i Venezuela eller Putin, som forstår at total økonomisk krig kan betyde regimets undergang.

“The question for markets is figuring out whether Erdogan is turning into another version of Maduro in Venezuela – disconnected from reality and blaming everything on a global conspiracy – or whether he is more like Vladimir Putin.

“Putin has always understood that in the end an economic crisis could threaten his rule, and must be avoided,” he said. 

Gross financing needs over the next twelve months have ballooned to $230bn.

Hvis der er et land, Erdogan ikke skulle have lagt sig ud med, er det USA. Tyrkiet lever på kortsigtet kredit og har ikke dollar-indtægter som kan dække forefaldende gældsforpligtelser.

Banker nervøse

Når man ser hvor mange penge europæiske banker har lånt Tyrkiet, forstår man hvorfor børserne verden over falder.

A constant inflow of foreign capital is needed to plug the funding gap. This leaves Turkey acutely vulnerable to crumbling confidence and a «roll-over» shock. Foreign exchange reserves of $73bn have fallen far below the IMF’s minimum safety threshold.

Foreign banks with $267bn of exposure to Turkey are starting to suffer fall-out. The legendary «big short» investor Steve Eisman is targeting Spanish lender BBVA, which makes almost a third of its profits in the country though its holdings in Garanti Bank. BBVA’s share price has fallen 15pc since mid-May.

Mr Eisman is also shorting Unicredit on Turkish risk. France’s BNP Paribas, the Dutch bank ING, and HSBC all have substantial interests in the country.

Tim Ash from BlueBay Asset Management said Turkey’s credibility is at “rock bottom” after the central bank’s failure to stem the currency slide with rate rises. The last straw was the appointment of Mr Erdogan’s son-in-law to the post of finance minister, replacing a market-friendly Merrill Lynch veteran.

Investorer har 50 milliarder dollar placeret i Tyrkiet. De er usikre som rådyr, skriver Evans Pritchard. Hvis de trækker sig ud, kan det udløse panik.

I en så økonomisk vanskelig situation indsætter Erdogan svigersønnerne som finansministre. Erdogan som drømte om at blive en ny moderne sultan har forvandlet Tyrkiet til en bananrepublik.