Kommentar

Asylsøger Mohsen Naghawi, afghaner født i Iran, afventer udvisning og bor på gaden i Karlshamn, 28. september 2016. Foto: Alistair Scrutton/Reuters/Scanpix

Indvandringspolitikken kommer til at afgøre valget i Sverige, og politikerne bør erkende de tørre fakta, hvad angår konsekvenserne af en stadig stigende skævhed i kønsfordelingen.

Det drejer sig selvsagt om et overskud af mænd i befolkningen. Man behøver knapt nok læse statistikkerne for at ræsonnere sig frem til at broderfolket har langt flere herrer end damer i befolkningen. Det rækker at se på billeder af de migranter, som kommer til Sverige: Overvejende mænd i alderen +/- 15-30 år med mobiltelefonen klar – men for det meste uden id-papirer. Det er et paradoks, at så mange klarer at beholde mobilen, men miste passet. Spørg lige om de europæiske myndigheder er klar over dette?

Migrationen til Sverige tog virkelig fart i 2012 med en stigende strøm fra Syrien, og man har længe snakket om de ”uledsagede” fra bl.a. lande som Afghanistan (ca. 35.000 bare i 2015). Imidlertid er opmærksomheden om den totale mængde unge mænd blevet lidt overset i al den godhed, som kom de forældreløse «børn til gode:

I årene 2014 og 2015 kom der godt 110.000 mænd i alderen 14-34 år, men bare knapt 36.000 kvinder i samme aldersgruppe. Tre gange så mange mænd som kvinder i samme aldersgruppe er over tid næppe holdbart i det svenske samfund.

Expressen har for nyligt taget problemet op:

Jämn könsfördelning är en fråga som har hög prioritet i Sverige. Diskrimineringslagen tvingar rentav arbetsgivare att verka för jämnare könsblandning. […] Så fort det handlar om könsbalansen i samhället i stort tycks intresset för frågan dock svalna. I medierna har exempelvis frågan om kvoterade bolagsstyrelser fått betydligt större uppmärksamhet än det kraftiga mansöverskott i yngre åldrar som asylinvandringen har medfört.

Redan under flyktingkrisen 2015 konstaterade Hans Rosling, professor i internationell hälsa vid Karolinska institutet, numera avliden, att könsobalansen i vissa åldersgrupper i Sverige började närma sig nivåerna i ettbarnspolitikens Kina.

Det store overskud af mænd kan byde på flere problemer for Sverige. Flere forskere kobler kønsbalancen til øget vold og flere voldtægter. I Indien forklares voldtægter i enkelte regioner som for eksempel Haryana med det store overskud af mænd.

An awful sex ratio imbalance – largely because of illegal sex-selection abortions – means it is a country full of men. The country sees 112 boys born for every 100 girls, which is against the natural sex ratio of 105 boys for every 100 girls. A preference for boys has meant that more than 63 million women are statistically «missing». Many believe such skewed ratios can contribute to increased crimes against women.

The northern state of Haryana, which records the highest number of gang rapes in India, has the worst sex ratio in the country.

Andre eksempler er fra USA:

Alaska, med USA:s största könsobalans (108,5 män på 100 kvinnor), har en våldtäktsstatistik som är tre gånger högre än det nationella genomsnittet. Ett annat exempel är North Dakota dit olje- och gasindustrin lockat en stor inflyttning av unga män från övriga USA.

Der findes også forskning som peger på koblingen mellem ”flergifte” og øget risiko for terrorisme og borgerkrig. Mænd som «bliver til overs» kan ende som et potentielt let bytte for radikalisme.

Så kan man godt sige at det at overføre for eksempel regionale indiske eller amerikanske tilstande til Sverige er ønsket.  Men hvilke voldtagne kvinder tænker i de baner når statistik fra BRÅ viser at antallet af seksualforbrydelser er øget kraftigt samtidig med at overskuddet af mænd er steget?

To spørgsmål i migrationsdebatten som glemmes

 

Læs også

Læs også