Russian tycoon Oleg Deripaska attends the 7th annual VTB Capital “Russia Calling!” Investment Forum in Moscow, Russia, October 13, 2015. REUTERS/Sergei Karpukhin

Nylig frigivne emails viser, at den britiske eksagent Christopher Steele var i tæt kontakt med nummer fire i det amerikanske justitsdepartement, Bruce Ohr, og at den russiske oligark Oleg Deripaska indgik i samtalen.

Det er Washington Examiners redaktør Byron York, som afslører den interessante forbindelse.

Emails show 2016 links among Steele, Ohr, Simpson — with Russian oligarch in background

Christopher Steele er i den officielle version en troværdig eksagent, som har skrevet “opposition research”, dvs fundet negativ info for Clinton og Demokraterne. Rapporterne – der var flere smårapporter – blev leveret til FBI, som brugte dem til at søge om tilladelse til overvågning af Trump-medarbejderen Carter Page. Mappen blev også brugt, da FBI, CIA og NSA troppede op på Trumps kontor i New York før indsættelsen og fortalte, at russerne havde forsøgt at påvirke valget til hans fordel. FBI-chef James Comey fortalte derefter Trump på tomandshånd, at der fandtes en mappe på ham og at e-tjenesterne ville advare ham, for pressen havde kopier. Comey refererede specifikt til urin-scenen i Ritz hotell i Moskva. Trump blev, hvad man kan kalde “stunned”, chokeret, målløs.

I juni samme år sagde Comey under ed i Kongressen, at Steele-mappen var uverificeret og lugur. Spørsmålet er da: Hvordan kunne han informere præsidenten om den uden at oplyse om dette? Hvordan kunne FBI bruge den som grundlag for at søge om overvågning?

Disse spørgsmål vil Republikanerne have et svar på. De sidder med flertallet i Kongressen, men selv om der er en republikansk præsident i Det Hvide Hus, saboterer justitsdepartementet og FBI alle ønsker om udlevering af dokumenter. Til trods for at det er Kongressens ret at være overikakador. Den udøvende magt udfordrer den lovgivende, og den udøvende har forsøgt at modarbejde manden, som sidder i Det Hvide Hus.

Det samme justitsdepartement  sørgede for at udnævne den tidligere FBI-leder Bob Mueller til specialefterforsker. Han har ansat omkring tyve advokater, et flertal af dem Hillary-tilhængere. Muellers opgave er at fuldføre jobbet, at gøre det, de andre ikke klarede: At ødelægge præsidenten.

Men opgaven vanskeliggøres af, at Trump har samarbejdet med Mueller og udleveret alle de dokumenter, han har bedt om: Over én million.

Den anden side – Trumps eget justitsdepartement – har ikke været lige så samarbejdsvillig. Dokumenterne, som stammer herfra, er begravet. Men ved at presse og presse kommer nye oplysninger frem, bid for bid.

De nye emails mellem Christopher Steele og Bruce Ohr (tv.) viser, at kontakten imellem dem begyndte så tidligt som i januar 2016. Det er et halvt år tidligere, end hvad vi hidtil har vidst. Ohrs kone, Nelly Ohr (th.), en tidligere CIA-agent, arbejdede for konsulentselskabet Fusion GPS. Hun arbejdede med at grave negativ information frem om Trump.

En person fra ledelsen af justitsdepartementet sad altså i en nøglerolle og koordinerede arbejdet mod en præsidentkandidat. Det er ubestrideligt.

Den fremskudte tidslinje kan tyde på, at arbejdet for at torpedere Trump begyndte langt tidligere end antaget.

Byron York har en lang gennemgang af alle kontakterne. Det, som gør sagen endnu mere pikant, er at tredjemanden er den russiske oligark Oleg Deripaska, som havde indrejseforbud til USA. Steele er positivt indstillet overfor Deripaska og ønsker, at han får visum, noget Ohr ikke modsætter sig. Det virker som om, de kan have nytte af Deripaska.

På toppen af det hele har Deripaska haft business med Trumps kortvarige valgkampleder Paul Manafort, som nu står for retten i Virginia for skatteunddragelser og kan få 35 års fængselsstraf. Manafort arbejdede for Janukovitsj i Ukraine og tjente millioner, som han satte ind på offshore-konti. Hans medarbejder, Rick Gates, har indgået en plea-bargain-aftale med Mueller og vidner mod Manafort. Men Gates fortæller alt, også at han selv svindlede Manafort for hundredtusindvis af dollars, fordi han, som han sagde, “levede over evne”.

Det hører med til historien, at Deripaska mente, at Manafort snød ham for penge og afkrævede ham et kæmpebeløb.

Der er med andre ord nok at tage fat i for den, som ønsker at rejse en sag. Men snavset risikerer også at blive siddende på den, som blot ønsker at præsentere én side af sagen og bruge den politisk, sådan som Mueller gør.

The emails, given to Congress by the Justice Department, began on Jan. 12, 2016, when Steele sent Ohr a New Year’s greeting. Steele brought up the case of Russian aluminum magnate Oleg Deripaska (referred to in various emails as both OD and OVD), who was at the time seeking a visa to attend an Asia-Pacific Economic Cooperation meeting in the United States. Years earlier, the U.S. revoked Deripaska’s visa, reportedly on the basis of suspected involvement with Russian organized crime. Deripaska was close to Paul Manafort, the short-term Trump campaign chairman now on trial for financial crimes, and this year was sanctioned in the wake of Russian involvement in the 2016 presidential election.

Hvorfor ændrede justitsdepartementet holdning til Oleg Deripaska og slap ham ind i landet? Steele taler om Deripaska, som om han var hans klient. Da nuværende FBI-chef Christopher Wray blev spurgt om det i Kongressen, nægtede han at svare.

Vi ved, at Steele fik udbetalt kontanter af FBI 10-12 gange. I tillæg til at han blev betalt af Fusion GPS. Der er altså en mulighed for, at han også blev betalt af Deripaska. Hvilket rejser det spørgsmål, om der var et sammenfald mellem grådighed og politisk aversion mod Trump. Steele har i sine møder med Bruce Ohr ikke lagt skjul på, at han ville gøre alt, hvad han kunne, for at forhindre, at Trump blev valgt. Det var personligt for ham.

Ingen kan være oligark i Rusland uden at stå på god fod med Putin. Sådan er også Deripaska blevet behandlet. Men nu skriver Steele pludselig, at Deripaska måske alligevel ikke er i lommen på Kreml.

Steele wrote again on Feb. 21 in an email headlined “Re: OVD – Visit To The US.” Steele told Ohr he had talked to Waldman and to Paul Hauser, who was Deripaska’s London lawyer. Steele reported that there there would be a U.S. government meeting on Deripaska that week — “an inter-agency meeting on him this week which I guess you will be attending.”

Sidder Ohr med i tværdepartementale møder om en russisk oligark med en skjult agenda? Det var selvsagt ikke officiel politik, at Trump skulle diskrediteres. Det var et job, som blev udført parallelt af udvalgte personer.

Steele said he was “circulating some recent sensitive Orbis reporting” on Deripaska that suggested Deripaska was not a “tool” of the Kremlin. Steele said he would send the reporting to a name that is redacted in the email, “as he has asked, for legal reasons I understand, for all such reporting be filtered through him (to you at DoJ and others).”

Navnet på denne person, som al information skulle gå gennem, er begravet. Det må offentligheden ikke få kendskab til. Kan det være, fordi det vil afsløre, fra hvor højt oppe i Obama-administrationen kampagnen blev styret?

Deripaska’s rehabilitation was a good thing, Steele wrote: “We reckon therefore that the forthcoming OVD contact represents a good opportunity for the USG.” Ohr responded by saying, “Thanks Chris! This is extremely interesting. I hope we can follow up in the next few weeks as you suggest.”

FBI opsøgte Deripaska på et hotelrum i New York. Han skal have fortalt dem, at der ikke var noget i Steele-rapporten. At der ikke var nogen Russia collusion. Men det var på et meget senere tidspunkt. Deripaska spillede ikke den rolle, han var tiltænkt.

Spillet om og mod Trump vrimler med navne. Der er Deripaskas advokat Hauser, der er lobbyisten Waldman, som begge har kontakter ind i Washington og forsøger at påvirke i den retning, deres klient ønsker.

Men hvad hvis ansatte i US Government har en egen politisk agenda, som de fremmer sammen med eksterne aktører. De kontrollerer justitsdepartementet og FBI. De kan lade processen fortsætte i det uendelige, lige som Muellers efterforskning.

Da Republikanernes granskning begynder, må liberale medier og justitsdepartementet/FBI gå til modangreb: Det sker ved en uendelig række af anonyme lækager, som aviser som New York Times, Washington Post eller CNN, MSNBC, slår op i en kontinuerlig strøm. De skræddersyr et altomfattende narrativ om, at Trump er i lommen på Putin og blev valgt takket være Kreml. Der er ikke kommet noget smoking-gun-bevis. Netop derfor bliver Trumps undladelse i Helsinki blæst op til at være på højde med Pearl Harbour og Krystalnatten. Norske medier refererer ikke disse overdrivelser. De forsvarer også det altomfattende narrativ, på samme måde som danske og svenske medier.

Disse medier udelader informationer af den type, som Byron York refererer. Men problemet for de liberale/venstresiden er, at afsløringer, som dem Washington Examiner kommer med, bygger på fakta. Det er fakta, som passer med andre fakta. Deres narrativ står på solide fødder.

Det billede, som tegnes, bliver bare større, mørkere og mere fantastisk for hver gang. Det minder om fiktion om mafia og korruption, hvor korruptionen går helt til tops, så højt, at den truer statens eksistens. Dermed blir whistleblowerne ekspederet ud og sagen gravlagt. Løgnen er blevet så stor, at sandhedens konsekvenser bliver for store.

Vi ved ikke, om det bliver udfaldet i USA. FBI og justitsdepartementet håber, at Demokraterne vil vinde flertal i det mindste i Repræsentanternes Hus, så Demokraterne kan begynde en modoffensiv. Det vil give justitsdepartementet og FBI mere at spille med.

Sandsynligvis vil krigen mod Trump pågå i hele hans periode.

Byron York er forsigtig, men trækker perspektivet op:

The emails raise a clear question of whether Steele was working, directly or indirectly, with Oleg Deripaska at the same time Steele was compiling the dossier — and whether the Justice Department, along with Simpson and Fusion GPS, was part of the project. Given Deripaska’s place in the Russian power structure, what that means in the big picture is unclear.

The big picture: Brikkerne, York har fået fat i, gør tingene klarere, og det bliver meget vanskeligere at gentage det officielle narrativ om Russia collusion.