Niqab er blevet et symbol, ikke bare for islamister, men også for deres fellow travellers. De vil gerne fremstå som liberale, men det er et andet ord for selvdestruktion og ikke specielt liberalt.
De synes fuldstændig at have tabt det politiske landskab af syne.
Hvordan kan en tilsyneladende intelligent person som Boris Johnson få sig til at skrive det sludder, det pjat, som han fremviser i en kommentar i The Telegraph om Danmark og maskeringsforbuddet?
Johnson udråber Danmark til det mest liberale land i verden. Det er smiger, der lyder som en turistreklame. Danskere, der bader nøgne. Christiania. Wow!
Dette frisindede land har taget fejl med hensyn til niqab.
What has happened, you may ask, to the Danish spirit of live and let live?
Johnson vil trække en grænse, men langt mere restriktivt:
If a constituent came to my MP’s surgery with her face obscured, I should feel fully entitled – like Jack Straw – to ask her to remove it so that I could talk to her properly. If a female student turned up at school or at a university lecture looking like a bank robber then ditto: those in authority should be allowed to converse openly with those that they are being asked to instruct. As for individual businesses or branches of government – they should of course be able to enforce a dress code that enables their employees to interact with customers; and that means human beings must be able to see each other’s faces and read their expressions. It’s how we work.
Like Jack Straw. Exactly. Hvad har Straws holdning bidraget med? Ingenting. Det, politikere som Johnson og Straw siger, er i virkeligheden: Not in my back yard. De vil ikke have niqaben i deres nære omgivelser. Det er et æstetisk princip, de giver udtryk for. Ligesom Ellemann ikke vil have nybygninger, der ødelægger hans udsigt.
Almindelige mennesker kan ikke beskytte sig mod niqaben. Men Johnson vender sig bort. Han pynter sig med, at han da er liberal.
Jeg troede, Johnson var for intelligent til at skrive noget, der afslører ham. Han må tro på sine egne fantasier.
Han bliver derimod et barometer på, hvor dybt islam er trængt ind i det britiske samfund: See no evil, hear no evil.
Johnson vil gerne være lidt Churchill-sk. Er det muligt at forestille sig, at nazismen skulle have infiltreret Storbritannien, uden at Churchill løftede en finger?
Vi står overfor en helt anden slags krig. Også nazismen havde sine sværmere blandt den britiske overklasse. Men efter the phoney war (periode på 8 måneder i begyndelsen af 2. Verdenskrig, red.) var ovre, blev de reduceret til ingenting.
Det er anderledes med islam, og den gør noget med folks hoveder. Hovederne kan være så gode, de bare vil. Der er ingen, der betvivler Johnsons intelligens. Men evnen til at se islam for hvad det er, handler om noget mere.
Det mangler Johnson. Han er blevet en fellow traveller.
Og i øvrigt: Det postkortbillede, han tegner af det frisindede Danmark, er bundfalsk.
Fakta