Fra demonstrationen i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau/Reuters

Journalistik betyder at vælge. Hvilke fortolkninger af virkeligheden, mener man, er den rette? Følger man et ideologisk spor eller er det sandfærdigheden, der vejer tungest? Foretrækker man ideologien fremfor sandheden?

Mikkel Fyhn Christensen valgte denne ingres til sin artikel om demonstrationen mod maskeringsforbuddet.

Omkring 1.300 mennesker protesterede onsdag imod maskeringsforbuddet med alle midler. Vidt forskellige interesser kunne blive enige om én ting. Tager man frihedsrettigheder fra en minoritet, kan man tage dem fra alle.

Det er den læst, medierne vælger at skære protesterne mod niqab-loven over: Det er det liberale samfund, der svigter sine egne værdier.

Men man behøver bare et minimum af opmærksomhed og interesse for at konstatere, at loven er blevet til under stærk indre modstand: Man ønsker ikke at forsvare friheden ved at beskære andres frihed. Men man bliver  nødt til det, fordi man indser, at den andens frihed truer ens egen. Hvis denne “frihed” vinder frem, er det slut med friheden i Danmark. Da hersker islam.

Når medierne fortsat kører i dette spor, er de ikke længere i god tro. Beviserne for, hvad der sker, når islam vinder frem, er overvældende. Kun en tåbe kan tro andet.

Hvad skyldes modstanden mod at erkende det bitre valg, demokratierne står overfor? Er det det liberale menneske, der ikke kan klare tanken om, at festen er ovre?

Københavns Politi har netop jagtet og anholdt en mand med en stor kniv på Kultorvet i København.

– Han løb forbi med en stor kniv, og så gik der 10 til 15 sekunder, så kom politiet ræsende efter ham, fortæller et vidne, der ikke ønsker sit navn frem, til Ekstra Bladet.

Københavns Politi bekræfter kort før klokken 17:00 over for Ekstra Bladet episoden (…)

Ifølge øjenvidnet Lars Bjarke Lazar var politiet hurtigt fremme og trak pistoler under anholdelsen. Han har kun ros til politiet efter indsatsen.

– De var virkelig på pletten og tog det seriøst, siger han.

Han fortæller, at manden var højrystet, da politiet pågreb ham:

– ‘Jeg er en god muslim og jeg elsker Danmark’, råbte manden ifølge Lars Bjarke Lazar.

Vagtchef Henrik Brix oplyser, at der er tale om en dansk statsborger i 40’erne af anden etnisk oprindelse.

Samtidig lukkede politiet hele Hovedbanegården ned på jagt efter en undvegen. Usikkerheden vokser blandt folk, fordi der ikke findes holdepunkter. Medierne er selv blevet en del af problemet.

Visse journalister elsker at dvæle ved muslimer som ofre, da de kan bruge dem i kampen mod højrefløjen.

Shirin Kan Kan blev interviewet af BBC onsdag om, hvor ilde niqab-forbuddet er. Som Danmarks første kvindelige imam representerede hun islam med et humant ansigt.

Det er interessant at bemærke: Når medierne har valget mellem højrefløjen og islam, vælger de islam.

Medierne fik ikke rigtig det ud af demonstrationen, som de havde håbet. Det var en patetisk flok, der gik på Nørrebro og op til Bellahøj politistation.

“Den uhellige alliance mellem ortodokse muslimer og queermiljøet er et principielt spørgsmål om, at man – hvis man tager frihedsrettighederne fra en minoritet – kan tage dem fra andre, forklarede en kvinde i bare arme og blå elefanthue.

‘Vi er virkeligt mange queers her i dag. Vi står sammen som minoriteter om, at der ikke er nogen, der skal bestemme, hvad vi har på,’ erklærede Ragnhild, som selv efter en længere diskussion om vigtigheden af stå ved sit budskab ikke vil oplyse sit efternavn. Det gik igen blandt stort set alle demonstranter. De sagde, at de frygter højreorienteret hævnaktioner.“

Den virkelige parade går gennem redaktionerne, der ikke viser vilje til at forstå regeringens ghetto-plan eller maskeringsforbuddet. De bruger de liberale værdier som våben mod stramningerne. Uanset om det er stramninger i migrationen eller overfor islam.