Brandene i Sverige virker som en katalysator for folks vrede. De oplever, at myndighederne heller ikke var forberedt på naturkatastrofer. Det er udlændinge som udfører slukningsarbejdet. For hver brand synker tilliden til socialdemokraterne.

Et sommerbrev fra Sverige:

Apokalypsen kommer 9. september, midt under valget! Der er kommet en række polske brandbiler for at hjælpe mod brandene, men lederen understreger, at hensigten er at hjælpe det svenske folk og ikke den svenske regering, som har udskammet flertallet af polakker og kaldt dem fascister. Og SD vinder støtte i alle regioner for sin nationalromantiske ideologi. Svenske flag bliver stadig mere synlige i landskabet! Det er stærke følelser som kommer frem, mere eller mindre tydeligt. Forunderligt at være vidne til. Sossarna fremstår som ansvarlige for brandkatastrofen, fordi de ikke har gjort noget for at opbygge et ordentligt brandberedskab, men i vanlig stil fornægter de i stedet virkeligheden og påstår at det svenske brandberedskab er «generelt» godt…

En af de virkelig store sensationer var en journalist, som mente, at det er på tide at nedlægge svensk landbrug og lade landsbyerne vokse igen. En anden mente (tydeligvis i fuldt alvor) at brandene skyldes ældre hvide mænd, som benægter klimaforandringerne og fortsætter med at køre bil og spise kød… I det hele taget bliver hovedstadsjournalisterne ikke længere taget alvorligt her ude i det virkelige Sverige.

Nu hører jeg tordenskrald i vest, og der kommer mere regn over Norrland.